Hvordan producere man vin?

Fra plukning til aftapning er trin, druer gennemgår, før de når dit glas.

Pluk, mos, ælde – simpelt er det, ikke? Nå, det er det vel på en måde. Selvom processen med at lave vin er relativt let at forstå, er der så mange flere forviklinger ved vinificering, end man kan se. Høstbeslutninger, gæringsvalg, vinificeringsmetoder, lagringsregimer og aftapningsmuligheder spiller alle en stor rolle for, hvordan en vin ender med at smage.

Selvom mange vinbønder mener, at god vin først laves i vingården ved at dyrke druer af høj kvalitet med stor omhu, er det lige så vigtigt, hvad der sker i kælderen. Vi har skitseret, hvordan vin fremstilles, fra at plukke druerne til at lægge det endelige produkt på flaske.

OBS: Husk du kan købe kvalitets vine inde på Winefamly til indkøbspriser. Du kan finde deres side her: Winefamly.dk

1.      Høst

At få frugt fra vinmarken til vingården er det første skridt i vinfremstillingsprocessen. Der er dog flere beslutninger, der skal træffes her, end du måske tror. Først og fremmest er det afgørende at vælge den ideelle plukkedato. Vinproducenter smager regelmæssigt frugt fra deres vinmarker i løbet af året for at vurdere surhedsgrad og sukkerniveauer. Når tiden anses for at være inde, samles opsamlingsteams som sendes ud til vinstokkene for at samle frugten.

Høst kan udføres på en af to måder: enten i hånden eller med maskine. Førstnævnte tager længere tid, men giver mulighed for mere kvalitetskontrol og sortering af druerne (hvis det ønskes). Sidstnævnte udføres generelt på større godser, der har mere jord at dække.

2.      Knusning/presning af druerne

Dette trin er lidt anderledes, afhængigt af om der laves hvid, rosé, orange eller rød vin. Først og fremmest, hvis vinmageren ønsker det, fjernes druebærrene fra deres stængler ved hjælp af en destemmer. Knusning følger. For hvidvine bliver frugt generelt knust og presset, hvilket betyder, at saften hurtigt fjernes fra kontakt med drueskallerne. Når den først er presset, flyttes saften derefter ind i en tank for at bundfælde sig, hvorefter den rives af sedimentet.

Til appelsin- og rødvine knuses frugten (med eller uden stilke) og efterlades på skallerne i en given periode for at udblødes. Det er det, der i sidste ende giver røde og orange vine deres farve og tanninstruktur.

3.      Fermentering

Ligningen for alkoholisk gæring er enkel: Gær plus sukker er lig med alkohol og CO2. Fermenteringer kan udføres med enten naturligt gær eller dyrket gær. Native gærgæringer (eller spontane gæringer) udføres med naturligt tilstedeværende gær, der findes på drueskind og i en vingårds miljø. Kultiverede gærgæringer implementeres ved at bruge købte gærstammer og tilsætte dem til juicen for at udføre processen. Spontane gæringer har en tendens til at tage meget længere tid og krediteres ofte for at producere mere komplekse endelige vine.

4.      Aldring

Flere faktorer kommer i betragtning, når man udvikler en vins ældnings- (eller elevage) regime. For det første er opbevaringen den store faktor. De fleste vinproducenter vil vælge at lagre deres vine i stål, cement eller eg, selvom terra cotta eller ler, glas og andre kar også er mulige muligheder.

Aldring af vin i stål skaber et ikke-oxidativt miljø, hvilket betyder, at vine ikke udsættes for ilt. Dette har en tendens til at bevare frisk frugt-drevet smag i vinen, og ingen eksterne tanniner eller smag tilsættes fra træ. På den modsatte side af spektret skaber eg-lagring et oxidativt miljø, hvilket betyder, at vinen har kontakt med ilt. Dette giver vinen mulighed for at udvikle forskellige niveauer af tekstur og smag. Når der anvendes nyt egetræ (i modsætning til neutralt eller brugt træ), kan der ofte smages smag af vanilje, bagekrydderi, kokos og/eller dild i den resulterende vin.

5.      Fining og/eller filtrering af vinen

Efter ældning vil nogle vinproducenter vælge at fintere og/eller filtrere deres vine for at fjerne eventuelle resterende bundfald fra saften. Filtrering udføres gennem et porøst materiale, hvorimod finbehandling kræver tilsætning af en slags substans til vinen (generelt bentonit, æggehvider, gelatine eller isinglass) til vinen og lade sedimentet koagulere. Bemærk, at restsediment i vin er absolut harmløst og er helt OK at drikke. Vinproducenter, der vælger at fintere og/eller filtrere deres vine, udfører generelt kun disse trin af æstetiske årsager.

6.      Aftapning

Når vinene er lagret og fintet og/eller filtreret, er vinen i sidste ende på flaske og klar til at blive pakket. Nogle vinproducenter vælger desuden at lagre deres vine på flaske i en given periode, før de frigives. Når vinene er aftappet, mærkes og forsegles de med propper, skruelåg eller andre lukninger, og de sendes afsted for at blive leveret til dit lokale vandhul eller butik i nabolaget.

Hvis du er kommet i vin-humør, så tjek vores samarbejdspartner, Winefamly, ud. De har vin til engros priser hvor du kan få kvalitets vine til det de burde koste!

Her er et hurtigt link til deres oversigt over lækre rødevine!

Her er til hvidvine!

Og her er til rosévine!

Hvis du ønsker at læse mere om hvordan andre typer af alkohol er produceret, så tjek vores indlæg om hvordan whisky og rom bliver lavet!

God dag og held og lykke med vinen!