Hvad er krypto, og hvordan fungere kryptovaluta? – Komplet guide

Kryptovalutaer giver dig mulighed for at købe varer og tjenester eller handle dem med fortjeneste. Her er mere om, hvad kryptovaluta er, hvordan du køber det, og hvordan du beskytter dig selv. Kryptovaluta er decentraliserede digitale penge, der er baseret på blockchain-teknologi. Du er måske bekendt med de mest populære versioner, Bitcoin og Ethereum, men der er mere end 5.000 forskellige kryptovalutaer i omløb.

OBS: Dette er ikke finansiel rådgivning men blot informering omkring kryptovaluta.

Kryptovaluta – betydning og definition

Kryptovaluta, på engelsk kaldet cryptocurrency eller crypto, er enhver form for valuta, der eksisterer digitalt eller virtuelt og bruger kryptografi til at sikre transaktioner. Kryptovalutaer har ikke en central udstedende eller regulerende myndighed, men bruger i stedet et decentraliseret system til at registrere transaktioner og udstede nye enheder.

Hvad er kryptovaluta?

Kryptovaluta (eller “krypto”) er en betalingsform, der kan cirkulere uden behov for en central monetær myndighed såsom en regering eller bank. I stedet skabes kryptovalutaer ved hjælp af kryptografiske teknikker, der gør det muligt for folk at købe, sælge eller handle dem sikkert. Det er et peer-to-peer-system, der kan gøre det muligt for alle hvor som helst at sende og modtage betalinger. I stedet for at være fysiske penge, der bæres rundt og udveksles i den virkelige verden, eksisterer kryptovaluta-betalinger udelukkende som digitale enheder i en online-database, der beskriver specifikke transaktioner. Når du overfører kryptovaluta-midler, registreres transaktionerne i en offentlig database.

Kryptovaluta er gemt i digitale tegnebøger og har fået sit navn, fordi den bruger kryptering til at verificere transaktioner. Dette betyder, at avanceret kodning er involveret i lagring og transmission af kryptovalutadata mellem tegnebøger og til offentlige finanser. Formålet med kryptering er at give sikkerhed.

Kryptovalutaer kan veksles til varer og tjenester, selvom de ofte bruges som investeringsinstrumenter. Kryptovaluta er også en central del af driften af ​​nogle decentraliserede finansielle netværk, hvor digitale tokens er et vigtigt værktøj til at udføre transaktioner.

Den første og mest populære kryptovaluta er Bitcoin, som blev grundlagt i 2009. Det er stadig den bedst kendte i dag. Meget af interessen for kryptovalutaer er at handle for profit, hvor spekulanter til tider driver priserne i vejret. I 2021 nåede Bitcoin et rekordhøjt niveau over $65.000 (omkring 430.000 DKK), før den faldt tilbage.

Hvordan virker kryptovaluta?

Kryptovalutaer kører på en distribueret offentlig hovedbog kaldet blockchain, en registrering af alle transaktioner, der opdateres og opbevares af valutaindehavere.

Enheder af kryptovaluta skabes gennem en proces kaldet ”mining”, som involverer at bruge computerkraft til at løse komplicerede matematiske problemer, der genererer mønter/coins. Brugere kan også købe valutaer fra mæglere/exchanges og derefter gemme og bruge dem ved hjælp af digitale tegnebøger.

En kryptovaluta er et udvekslingsmedium, der er digitalt, krypteret og decentraliseret. I modsætning til den amerikanske dollar, euroen eller den danske krone er der ingen central myndighed, der administrerer og vedligeholder værdien af ​​en kryptovaluta. I stedet er disse opgaver bredt fordelt blandt en kryptovalutas brugere via internettet.

Hvis du ejer kryptovaluta, ejer du ikke noget håndgribeligt. Det, du ejer, er en nøgle, der giver dig mulighed for at flytte en post eller en enhed fra én person til en anden uden en betroet tredjepart.

Du kan bruge krypto til at købe almindelige varer og tjenester, selvom de fleste mennesker investerer i kryptovalutaer, som de ville gøre i andre aktiver, såsom aktier eller ædle metaller. Mens kryptovaluta er en ny og spændende aktivklasse, kan det være risikabelt at købe det, da du skal påtage dig en del research for fuldt ud at forstå, hvordan hvert system fungerer.

Bitcoin var den første kryptovaluta, først beskrevet i princip af Satoshi Nakamoto i et papir fra 2008 med titlen “Bitcoin: A Peer-to-Peer Electronic Cash System.” Nakamoto beskrev projektet som “et elektronisk betalingssystem baseret på kryptografisk bevis i stedet for tillid.”

Det kryptografiske bevis kommer i form af transaktioner, der er verificeret og registreret på en blockchain.

Selvom Bitcoin har eksisteret siden 2009, dukker nye kryptovalutaer og anvendelser af blockchain-teknologi stadig op i økonomisk henseende, og der forventes flere anvendelser i fremtiden. Transaktioner, herunder obligationer, aktier og andre finansielle aktiver, kan på sigt også handles ved hjælp af teknologien.

Hvad er en Blockchain?

En blockchain er en åben, distribueret hovedbog, der registrerer transaktioner i kode. I praksis er det lidt ligesom et checkhæfte, der er fordelt på utallige computere rundt om i verden. Transaktioner registreres i “blokke”, der derefter kobles sammen på en “kæde” af tidligere kryptovalutatransaktioner.

“Forestil dig en bog, hvor du skriver alt ned, du bruger penge på hver dag,” siger Buchi Okoro, CEO og medstifter af den afrikanske kryptovalutabørs Quidax. “Hver side ligner en blok, og hele bogen, en gruppe af sider, er en blockchain.”

Med en blockchain har alle, der bruger en kryptovaluta, deres egen kopi af denne bog til at skabe en samlet transaktionspost. Software logger hver ny transaktion, efterhånden som den sker, og hver kopi af blockchain opdateres samtidig med de nye oplysninger, hvilket holder alle optegnelser identiske og nøjagtige.

For at forhindre svig kontrolleres hver transaktion ved hjælp af en af ​​to primære valideringsteknikker: proof of work eller proof of stake.

Hvad er proof of work og proof of stake?

Proof of work og Proof of stake er to forskellige valideringsteknikker, der bruges til at verificere transaktioner, før de føjes til en blockchain, der belønner verifikatorer med mere kryptovaluta. Kryptovalutaer bruger typisk enten proof of work eller proof of stake til at verificere transaktioner.

Proof of work

“Proof of work er en metode til at verificere transaktioner på en blockchain, hvor en algoritme giver et matematisk problem, som computere kappes for at løse,” siger Simon Oxenham, social media manager hos Xcoins.com.

Hver deltagende computer, der ofte omtales som en “miner”, løser et matematisk puslespil, der hjælper med at verificere en gruppe transaktioner – kaldet en blok – og føjer dem derefter til blockchainen. Den første computer, der gør det med succes, bliver belønnet med en lille mængde kryptovaluta for sin indsats.

Dette kapløb om at løse blockchain-gåder kan kræve en intens mængde computerkraft og elektricitet. I praksis betyder det, at mineren næppe kan betale for sig selv med den krypto, den modtager for at validere transaktioner, efter at have opgjort omkostningerne til strøm og computerressourcer.

Proof of stake

For at reducere mængden af ​​strøm, der er nødvendig for at kontrollere transaktioner, bruger nogle kryptovalutaer en metode kaldet proof of stake til verficeringen. Med proof of stake er antallet af transaktioner, som hver person kan verificere, begrænset af mængden af ​​kryptovaluta, de er villige til at “satse” eller midlertidigt låse i et fælles pengeskab for at få krypto for at deltage i processen. “Det er næsten som banksikkerhed,” siger Okoro. Hver person, der satser krypto, er berettiget til at verificere transaktioner, og det du kan tjene stiger med det beløb du stiller til rådighed.

“Fordi proof of stake fjerner energikrævende ligningsløsning, er det meget mere effektivt end proof of work, hvilket giver mulighed for hurtigere verifikations-/bekræftelsestider for transaktioner,” siger Anton Altement, administrerende direktør for Osom Finance.

Hvis en person der ”satser” sin krypto (nogle gange kaldet en validator) vælges til at validere en ny gruppe af transaktioner, vil de blive belønnet med kryptovaluta, potentielt i mængden af ​​aggregerede transaktionsgebyrer fra blokken af ​​transaktioner. For at modvirke svindel, hvis du bliver valgt og verificerer ugyldige transaktioner, mister du en del af det, du satsede.

Rollen af konsensus i krypto

Både proof of work og proof of stake er afhængige af konsensusmekanismer til at verificere transaktioner. Dette betyder, at mens hver teknik bruger individuelle brugere til at verificere transaktioner, skal hver verificerede transaktion kontrolleres og godkendes af flertallet af hovedbogholdere.

For eksempel kunne en hacker ikke ændre blockchain-hovedbogen, medmindre de med succes fik mindst 51 % af finanserne til at matche deres svigagtige version. Mængden af ​​nødvendige ressourcer til at gøre dette gør svindel usandsynlig.

Sådan investerer du i kryptovaluta

Hvis du leder efter en børs, der udelukkende opererer inden for cryptocurrency-verdenen, så kig efter crypto-børser. Disse platforme, såsom Coinbase, giver dig ikke adgang til aktiver som aktier og obligationer, men de har typisk et meget bedre udvalg af kryptovalutaer og mere funktionalitet.

Kryptovaluta købes for det meste på peer-to-peer-netværk og kryptovalutabørser, såsom Coinbase.

Det var engang ret svært, men nu er det relativt nemt, selv for krypto-nybegyndere. En børs som Coinbase henvender sig til ikke-tekniske folk. Det er derfor meget nemt at oprette en konto og knytte den til en bankkonto.

Men husk på, at køb af individuelle kryptovalutaer er lidt som at købe individuelle aktier. Da du sætter alle dine penge i ét værdipapir, påtager du dig mere risiko, end hvis du spreder dem ud over hundreder eller tusinder, ligesom du kunne med en investeringsforening eller en børshandlet fond (ETF).

Mens nogle kryptovalutaer, herunder Bitcoin, er tilgængelige for køb med amerikanske dollars/euro, kræver andre, at du betaler med bitcoins eller en anden kryptovaluta.

For at købe kryptovalutaer skal du bruge en “pung” – en online-app, der kan opbevare din valuta. Generelt opretter du en konto på en børs (Coinbase), og så kan du overføre rigtige penge til at købe kryptovalutaer såsom Bitcoin eller Ethereum.

Du undrer dig måske over, hvordan du køber kryptovaluta sikkert. Der er typisk tre trin involveret.

Disse er:

Trin 1: Valg af platform

Det første trin er at beslutte, hvilken platform der skal bruges. Generelt kan du vælge mellem en traditionel mægler eller dedikeret kryptovaluta -udveksling:

• Traditionelle mæglere. Disse er online-mæglere, der tilbyder måder at købe og sælge kryptovaluta på, såvel som andre finansielle aktiver som aktier, obligationer og ETF’er. Disse platforme har en tendens til at tilbyde lavere handelsomkostninger, men færre kryptofunktioner og typer af kryptovaluta.

• Kryptovalutaudveksling. Der er mange kryptovaluta-børser at vælge imellem, som hver tilbyder forskellige kryptovaluta, pungopbevaring, rentebærende kontomuligheder og mere. Mange børser opkræver aktivbaserede gebyrer.

Når du sammenligner forskellige platforme, skal du overveje, hvilke kryptovalutaer der tilbydes, hvilke gebyrer de opkræver, deres sikkerhedsfunktioner, opbevarings- og tilbagetrækningsmuligheder og eventuelle uddannelsesmæssige ressourcer.

Vi kan anbefale Coinbase som børs da alle kryptovalutaer er sikkerhedsgodkendte. Dette betyder at sandsynligheden for at et projekt er snyd er meget lille, til ikke eksisterende. Du kan bruge dette link til at få 10 dollars i Bitcoin gratis. Dette kræver blot at du indsætter 100 dollars på din Coinbase konto i en vilkårlig kryptovaluta. – Få 10 dollars i Bitcoin gratis her!

Trin 2: Finansiering af din konto

Når du har valgt din platform, er næste trin at finansiere din konto, så du kan begynde at handle. De fleste kryptobørser giver brugere mulighed for at købe krypto ved hjælp af fiat-valutaer (dvs. statsudstedte) valutaer såsom den amerikanske dollar, det britiske pund eller euroen ved hjælp af deres debet- eller kreditkort – selvom dette varierer fra platform til platform.

En vigtig faktor at overveje er gebyrer. Disse inkluderer potentielle ind- og udbetalingsgebyrer plus handelsgebyrer. Gebyrer vil variere afhængigt af betalingsmetode og platform, hvilket er noget at undersøge i starten.

Trin 3: Afgivelse af en ordre

Du kan afgive en ordre via din mæglers eller børsens web- eller mobilplatform. Hvis du planlægger at købe kryptovalutaer, kan du gøre det ved at vælge “køb”, vælge kryptovaluta type f.eks Bitcoin, indtaste mængden af ​​kryptovalutaer du vil købe, og bekræfte ordren. Den samme proces gælder for “salgs”-ordrer.

Sådan opbevarer du kryptovaluta

Når du har købt kryptovaluta, skal du opbevare den sikkert for at beskytte den mod hacks eller tyveri. Normalt opbevares kryptovalutaer i kryptopunge, som er fysiske enheder eller onlinesoftware, der bruges til at opbevare de private nøgler til dine kryptovalutaer sikkert. Nogle børser leverer tegnebogstjenester, hvilket gør det nemt for dig at gemme direkte gennem platformen. Det er dog ikke alle børser eller mæglere, der automatisk leverer tegnebogstjenester til dig.

Der er forskellige tegnebogsudbydere at vælge imellem. Her bruges udtrykkene “hot wallet” og “cold wallet”:

• Hot wallet storage: “hot wallets” henviser til kryptolager, der bruger online software til at beskytte de private nøgler til dine aktiver.

• Cold wallet storage: I modsætning til hot wallets, er kolde wallets (også kendt som hardware wallets) afhængige af offline elektroniske enheder for at opbevare dine private nøgler sikkert.

Typisk har kolde tegnebøger en tendens til at opkræve gebyrer, mens varme tegnebøger ikke gør.

Du også blot lade din kryptovaluta blive i en exchange da risikoen for hacks og tyveri er ret lille.

Hvor mange kryptovalutaer findes der?

Omkring 16.000 forskellige kryptovalutaer handles offentligt ifølge CoinMarketCap.com, et websted for markedsundersøgelser. Og kryptovalutaer fortsætter med at sprede sig. Den samlede værdi af alle kryptovalutaer den 23. december 2021 var omkring $2,3 billioner, efter at være faldet fra et rekordhøjt niveau over $2,9 billioner et par uger tidligere.

Eksempler på kryptovaluta:

Der er tusindvis af kryptovalutaer. Nogle af de mest kendte inkluderer:

Bitcoin:

Bitcoin blev grundlagt i 2009 og var den første kryptovaluta og er stadig den mest handlede. Valutaen blev udviklet af Satoshi Nakamoto – almindeligt antaget at være et pseudonym for en person eller gruppe af mennesker, hvis præcise identitet forbliver ukendt.

Ethereum:

Ethereum blev udviklet i 2015 og er en blockchain-platform med sin egen kryptovaluta, kaldet Ether (ETH) eller Ethereum. Det er den mest populære kryptovaluta efter Bitcoin.

Litecoin:

Denne valuta ligner mest bitcoin, men har bevæget sig hurtigere for at udvikle nye innovationer, herunder hurtigere betalinger og processer for at tillade flere transaktioner.

Ripple:

Ripple er et distribueret system, der blev grundlagt i 2012. Ripple kan bruges til at spore forskellige slags transaktioner, ikke kun kryptovaluta. Virksomheden bag har arbejdet med forskellige banker og finansielle institutioner.

Ikke-Bitcoin-kryptovalutaer er samlet kendt som “altcoins” for at skelne dem fra originalen.

Hvorfor er kryptovaluta så populært?

Folk investerer i kryptovalutaer af forskellige årsager. Her er nogle af de mest populære:

• Supportere ser kryptovalutaer som Bitcoin som fremtidens valuta og skynder sig at købe dem nu, formentlig før de bliver mere værdifulde.
  
  
• Nogle tilhængere kan lide det faktum, at kryptovaluta fjerner centralbanker fra at styre pengemængden, da disse banker over tid har en tendens til at reducere værdien af penge via inflation.
  
  
• Andre tilhængere kan godt lide teknologien bag kryptovalutaer, kaldet blockchain, fordi det er et decentraliseret behandlings- og registreringssystem og kan være mere sikkert end traditionelle betalingssystemer.
  
  
• Nogle spekulanter kan lide kryptovalutaer, fordi de stiger i værdi og ikke har nogen interesse i valutaernes langsigtede accept som en måde at flytte penge på.

Hvordan kan man bruge kryptovaluta?

Du kan bruge kryptovaluta til at foretage køb, men det er endnu ikke en betalingsform med almindelig accept. En håndfuld online-forhandlere i USA som Overstock.com accepterer Bitcoin, men det er langt fra normen, især i Danmark.

Indtil krypto er mere bredt accepteret, kan du i USA omgå de nuværende begrænsninger ved at udveksle kryptovaluta med gavekort. Hos eGifter kan du for eksempel bruge Bitcoin til at købe gavekort til Dunkin Donuts, Target, Apple og udvalgte andre forhandlere og restauranter. Du kan muligvis også øverfører kryptovaluta til et betalingskort for at foretage køb. I USA kan du tilmelde dig BitPay-kortet, et betalingskort, der konverterer kryptoaktiver til dollars til køb, men der er gebyrer involveret for at bestille kortet og bruge det til for eksempel hævninger i hæveautomater.

Du kan også bruge krypto som en alternativ investeringsmulighed uden for aktier og obligationer. “Den bedst kendte krypto, Bitcoin, er en sikker, decentral valuta, der er blevet sammenlignet med guld,” siger David Zeiler, en kryptovalutaekspert og associeret redaktør for det finansielle nyhedswebsted Money Morning. “Nogle mennesker refererer endda til det som ‘digitalt guld’.”

Da det først blev lanceret, var Bitcoin beregnet til at være et medie til daglige transaktioner, hvilket gør det muligt at købe alt fra en kop kaffe til en computer eller endda store ting som fast ejendom. Det er ikke helt blevet til virkelighed, og mens antallet af institutioner, der accepterer kryptovalutaer, vokser, er store transaktioner, der involverer f.eks. huse meget sjældne. Alligevel er det muligt at købe en lang række produkter fra e-handelswebsteder ved hjælp af krypto. Her er nogle eksempler:

Teknologi og e-handelssider:

Adskillige virksomheder, der sælger teknologiske produkter, accepterer krypto på deres websteder, såsom newegg.com, AT&T og Microsoft. Overstock, en e-handelsplatform, var blandt de første websteder, der accepterede Bitcoin. Shopify, Rakuten og Home Depot accepterer det også. Dette er dog amerikanske virksomheder som vi desværre ikke har i Danmark, men mon ikke det kommer i den nære fremtid.

Luksusvarer:

Nogle luksusforhandlere accepterer krypto som betalingsform. For eksempel tilbyder online luksusforhandleren Bitdials Rolex, Patek Philippe og andre eksklusive ure til gengæld for Bitcoin.

Biler:

Nogle bilforhandlere – fra massemarkedsmærker til eksklusive luksusforhandlere – accepterer allerede kryptovaluta som betaling.

Forsikring:

I april 2021 meddelte det schweiziske forsikringsselskab AXA, at det var begyndt at acceptere Bitcoin som betalingsmåde for alle sine forsikringslinjer undtagen livsforsikring (på grund af regulatoriske problemer). Premier Shield Insurance, som sælger bolig- og bilforsikringer i USA, accepterer også Bitcoin til præmiebetalinger.

Hvis du forsøger at betale en person eller forhandler, der accepterer kryptovaluta, skal du bruge en kryptovaluta-pung, som er et softwareprogram, der interagerer med blockchain og giver brugerne mulighed for at sende og modtage kryptovaluta.

For at overføre penge fra din pung kan du scanne din modtagers QR-kode eller indtaste deres pungadresse manuelt. Nogle tjenester gør dette lettere ved at give dig mulighed for at indtaste et telefonnummer eller vælge en kontakt fra din telefon. Husk, at transaktioner ikke er øjeblikkelige, da de skal valideres ved hjælp af proof of work eller proof of stake. Afhængigt af kryptovalutaen kan dette tage mellem 10 minutter og to timer. Denne forsinkelsestid er dog en del af det, der gør kryptotransaktioner sikre. En svindler, der forsøger at ændre en transaktion, vil ikke have de rigtige software-‘nøgler’, hvilket betyder, at netværket vil afvise transaktionen. Netværket styrer og forhindrer også dobbeltforbrug.

Hvordan kan du ”mine” kryptovaluta?

Mining er, hvordan nye enheder af kryptovaluta frigives til verden, generelt i bytte for validering af transaktioner. Selvom det teoretisk er muligt for den gennemsnitlige person at udvinde kryptovaluta, er det svært at bruge proof of work for at genere nye Bitcoins.

“Efterhånden som Bitcoin-netværket vokser, bliver det mere kompliceret, og der kræves mere processorkraft,” siger Spencer Montgomery, grundlægger af Uinta Crypto Consulting. »Den gennemsnitlige forbruger plejede at kunne gøre det her, men nu er det bare for dyrt. Der er for mange mennesker, der har optimeret deres udstyr og teknologi til at udkonkurrere.”

Og husk: Proof of work, kryptovalutaer kræver enorme mængder energi at udvinde. Det anslås, at 0,21% af al verdens elektricitet går til at drive Bitcoin-farme. Det er nogenlunde den samme mængde strøm, som Schweiz bruger på et år. Det anslås, at de fleste Bitcoin-miner ender med at bruge 60 % til 80 % af det, de tjener på mining, til at dække elomkostninger.

Selvom det er upraktisk for den gennemsnitlige person at tjene krypto ved at mine i et proof-of-work-system, kræver proof of stake-modellen mindre i form af høj-powered computing, da validatorer vælges tilfældigt baseret på det beløb, de sætter ind. Det kræver dog, at du allerede ejer en kryptovaluta for at deltage. (Hvis du ikke har nogen krypto, har du intet at satse og du kan derfor ikke tjene krypto ved proof of stake metoden.)

Er kryptovalutaer lovlige?

Der er ingen tvivl om, at de er lovlige i USA og Danmark, selvom Kina stort set har forbudt deres brug, og i sidste ende afhænger det at hvert enkelt land. Sørg også for at overveje, hvordan du beskytter dig selv mod svindlere, som der ser kryptovalutaer som en mulighed for at narre investorer. Som altid skal du som køber passe på.

Er kryptovaluta sikkert?

Kryptovalutaer er normalt bygget ved hjælp af blockchain-teknologi. Blockchain beskriver den måde, transaktioner registreres i “blokke” og tidsstemples. Det er en ret kompleks, teknisk proces, men resultatet er en digital hovedbog over kryptovalutatransaktioner, som er svære for hackere at pille ved.

Derudover kræver transaktioner en to-faktor-godkendelsesproces. For eksempel kan du blive bedt om at indtaste et brugernavn og en adgangskode for at starte en transaktion. Derefter skal du muligvis indtaste en godkendelseskode sendt via tekst til din personlige mobiltelefon.

Selvom værdipapirer er på plads, betyder det ikke, at kryptovalutaer ikke kan hackes. Adskillige high-dollar hacks har kostet kryptovaluta start-ups meget. Hackere ramte Coincheck til en værdi af $534 millioner og BitGrail for $195 millioner, hvilket gør dem til to af de største kryptovaluta-hacks i 2018.

I modsætning til statsstøttede penge er værdien af ​​virtuelle valutaer udelukkende drevet af udbud og efterspørgsel. Dette kan skabe vilde udsving, der giver betydelige gevinster for investorer eller store tab. Og kryptovaluta-investeringer er underlagt langt mindre lovgivningsmæssig beskyttelse end traditionelle finansielle produkter som aktier, obligationer og investeringsforeninger.

Svindel og snyd med kryptovaluta

Desværre er kryptovaluta-kriminalitet stigende.

Svindel med kryptovaluta omfatter:

Falske websteder: Falske websteder med falske udtalelser og krypto-jargon, der lover massive, garanterede afkast, forudsat at du bliver ved med at investere.

Virtuelle pyramidespil: Kryptovaluta-kriminelle fremmer ikke-eksisterende muligheder for at investere i digitale valutaer og skaber illusionen om enorme afkast ved at afbetale gamle investorer med nye investorers penge. En fidusoperation, BitClub Network, rejste mere end 700 millioner dollars, før dens gerningsmænd blev tiltalt i december 2019.

Berømte menneskers anbefalinger: Svindlere poserer online som milliardærer eller kendte navne, der lover at mangedoble din investering i en virtuel valuta, men i stedet stjæler de det, du sender. De kan også bruge beskedapps eller chatrum til at starte rygter om, at en berømt forretningsmand støtter en bestemt kryptovaluta. Når de har tilskyndet investorer til at købe og drevet prisen op, sælger svindlerne deres andel, og valutaen falder i værdi.

Romantisk svindel: FBI advarer om en tendens inden for online dating-svindel, hvor svindlere overtaler folk, de møder på dating-apps eller sociale medier, til at investere eller handle i virtuelle valutaer. FBI’s Internet Crime Complaint Center indsendte mere end 1.800 rapporter om krypto-fokuserede romantik-svindel i de første syv måneder af 2021, med tab på $133 millioner.

Derudover kan svindlere udgive sig som legitime virtuel valutahandlere eller oprette falske børser for at narre folk til at give dem penge. En andet krypto-svindel involverer svigagtige salgstaler for individuelle pensionskonti i kryptovalutaer. Så er der ligetil kryptovaluta hacking, hvor kriminelle bryder ind i de digitale tegnebøger, hvor folk gemmer deres virtuelle valuta for at stjæle den.

Hvordan beskytter jeg min kryptovalutainvestering?

Hvis du ønsker at købe en kryptovaluta, skal du læse det med småt i virksomhedens prospekt / whitepaper. Led efter disse informationer:

• Hvem ejer virksomheden? En identificerbar og kendt ejer er et positivt tegn.

• Er der andre større investorer, der investerer i det? Det er et godt tegn, hvis andre kendte investorer vil have en del af valutaen.

• Vil du eje en andel i virksomheden eller bare valuta eller tokens? Denne sondring er vigtig. At eje en indsats betyder, at du kan deltage i dens indtjening (du er en ejer), mens køb af tokens blot betyder, at du er berettiget til at bruge dem, som chips i et kasino.

• Er valutaen allerede udviklet, eller søger virksomheden at rejse penge til at udvikle den? Jo mere udviklet produktet er, jo mindre risikabelt er det.

Det kan kræve meget arbejde at finkæmme et prospekt/whitepaper; jo flere detaljer det har, jo større er dine chancer for at det er legitimt. Men selv legitimitet betyder ikke, at valutaen vil lykkes. Det er et helt separat spørgsmål, og det kræver en masse markedskendskab.

Men ud over disse bekymringer, blot at have kryptovaluta udsætter dig for risikoen for tyveri, da hackere forsøger at trænge ind i de computernetværk, der vedligeholder dine aktiver. En højprofileret børs erklærede sig konkurs i 2014, efter at hackere stjal hundredvis af millioner af dollars i bitcoins. Det er ikke typiske risici for at investere i aktier og fonde på store amerikanske børser.

Fire tips til at investere sikkert i kryptovaluta

Ifølge Consumer Reports indebærer alle investeringer risiko, men nogle eksperter anser kryptovaluta for at være et af de mere risikable investeringsvalg derude. Hvis du planlægger at investere i kryptovalutaer, kan disse tips hjælpe dig med at træffe kvalificerede valg.

Undersøg hvor du kan købe krypto:

Inden du investerer, skal du lære om kryptovaluta-børser. Det anslås, at der er over 500 børser at vælge imellem. Lav din research, læs anmeldelser og tal med mere erfarne investorer, før du går videre.

Ved, hvordan du gemmer din digitale valuta:

Hvis du køber kryptovaluta, skal du også opbevare den. Du kan opbevare den på en børs eller i en digital tegnebog. Selvom der er forskellige slags tegnebøger, har hver deres fordele, tekniske krav og sikkerhed. Som med børser, bør du undersøge dine lagervalg, før du investerer.

Diversificer dine investeringer:

Diversificering er nøglen til enhver god investeringsstrategi, og det gælder, når du investerer i kryptovaluta. Læg for eksempel ikke alle dine penge i Bitcoin, bare fordi det er det navn, du kender. Der er tusindvis af muligheder, og det er bedre at sprede din investering på flere valutaer.

Forbered dig på volatilitet:

Kryptovalutamarkedet er meget volatilt, så vær forberedt på op- og nedture. Du vil se dramatiske udsving i priserne. Hvis din investeringsportefølje eller mentale velvære ikke kan klare det, er kryptovaluta måske ikke et klogt valg for dig.

Kryptovaluta er i høj kurs lige nu, men husk, det er stadig i sin relative vorden og betragtes som meget spekulativt. At investere i noget nyt kommer med udfordringer, så vær forberedt. Hvis du planlægger at deltage, så lav din research og invester konservativt i starten.

Vi håber denne artikel hjalp til i gang med kryptovaluta. Hvis du har spørgsmål eller rettelser til denne artikel er du mere end velkommen til at smide en kommentar herunder. HUSK, at hvis du ønsker at modtage 10 dollars i Bitcoin helt kvit og frit, så kan du bruge dette link – Klik her for henvisning – Når du så har købt krypto for dine første 100 dollars vil du modtage de 10 dollars i Bitcoin. Det er en 10% gevinst helt fra start.

God dag!