Hvordan fungerer aktier?

De fleste af os har på et eller andet tidspunkt i livet hørt om aktier. Måske har du en onkel der aldrig snakker om andet end aktier til familiesammenkomsterne, eller måske har du hørt om en person der omdannede 10.000 kroner til 1 million. Men du har sikkert også hørt skrækhistorier om folk der har mistet deres livs opsparing når aktiemarkedet gik dårligt.

Så hvordan fungerer aktier egentlig? Er det rent held, er det kun bygget til rige mennesker, og bliver man medejer af et selskab hvis man køber deres aktier? Hvis du har spørgsmål som disse, så læs videre i artiklen hvor vi gennemgår alt indledende omkring aktier, markedet, børser og mere.

Sådan fungerer en aktie

Ideén bag aktier er egentlig ret simpel. En virksomhed kan vælge at sælge aktier ved at blive børsnoteret. Det betyder at en vis procentdel af virksomheden nu kan ejes og handles frit af både private, såvel som andre virksomheder og institutioner som fonde og banker.

Der kan være flere årsager til en virksomhed ønsker at blive børsnoteret. Den mest normale grund er at de gerne vil bruge de penge som de får til gengæld for aktierne, til at vækste virksomheden.

Der kan blive tale om mange penge når store virksomheder kommer på børsen, i nogle tilfælde mange milliarder, så for virksomheden kan de undgå at skulle låne penge og betale renter af dem, og i stedet sælge en andel af virksomheden til andre på aktiemarkedet.

Hvad sker der når man køber eller sælger en aktie?

Når du køber en aktie får du i princippet ejerskab over en procentdel af virksomheden. I praksis betyder det at du kan komme med til visse møder, men det er sjældent du får noget at skulle have sagt, så skal man op og købe en stor andel af virksomheden, og selv da er det ikke sikkert.

Den aktieandel du har i selskabet kan stige eller falde i værdi fra det tidspunkt du købte den. Gennem virksomhedens fremgang eller modgang kan andre investorer føle aktien er for billig eller dyr, i forhold til hvad virksomheden tjener, og hvordan virksomheden forventes at klare sig i de kommende år.

Hvis du sælger aktien for en højere værdi end du har købt den for, så har du tjent penge på den. Hvis du omvendt sælger aktien lavere, har du tabt penge. Når du sælger dine aktier og har fået en gevinst skal der betales skat. Hvor mange procent man skal betale afhænger af gevinstens størrelse. Hvis du har tjent mindre end 57.200 kroner skal du betale 27% i skat, hvis du har tjent over skal du betale 42% af resten.

Sådan fungerer aktiemarkedet i Danmark

Der findes mange forskellige aktiemarkeder, også kaldet børser. I Danmark hedder den officielle børs Københavns Fondsbørs, men ejes faktisk af et privat Amerikansk selskab der hedder NASDAQ (National Association of Securities Dealers).

For at handle på disse børser skal man handle gennem en mægler der tilbyder en handelsplatform. Herhjemme findes et stort udvalg, ligesom de fleste lokale banker har også mulighed for at oprette et aktiedepot og give dig adgang til at handle aktier.

Vi kan eksempelvis nævne Saxo Investor, Degiro, Nordnet, Capital.com og Etoro som er nogle af de mest benyttede herhjemme. Når du handler en aktier betaler du ofte et mindre beløb i gebyr for transaktionen, så det kan godt betale sig at kigge på mulighederne og vælge den mægler som passer bedst til dig.

Sådan fungerer aktiemarkedet i udlandet

I udlandet findes eksempelvis Stockholm Exchange, og chancen er stor for at du har hørt om de Amerikanske, såsom det man ofte kalder Wall Street, som egentlig hedder New York Stock Exchange, ligesom NASDAQ også har en Amerikansk børs der handler med aktier fra USA. Der findes børser over hele verden, og de reguleres tit forskelligt alt afhængigt af regering og lovgivning.

Fælles for de fleste børser er dog at de lader private og virksomheder købe og sælge aktier, og at de ligesom en bank gør med pengeoverførsler, står for at udføre handlen og udbyde sikkerhed dertil.

Nogle virksomheder kan ikke handles på offentlige markeder, nogle er kun tilgængelige på lukkede børser, mens andre kun sælger til folk eller virksomheder med individuelle aftaler.

Hvad afgør prisen på en aktie?

Prisen afhænger af mange ting, både de helt små detaljer, såvel som det overordnede globale billede. Hvis hele verden er i krise på grund af Corona eller andre globale begivenheder, kan det ofte mærkes på de fleste aktier.

Hvis en enkelt virksomhed derimod har haft et år fyldt med rekorder og gode statistikker, kan prisen på aktien stadigvæk stige selvom det overordnede marked falder. Dog ser man ofte stadigvæk en vis dæmper på prisstigningen.

Det samme gør sig gældende hvis det generelle aktiemarked er i vækst, men en specifik virksomhed har klaret sig dårligt med årets omsætning, har kæmpe gæld, eller andre problemer såsom en ledelse der ikke længere er tillid til.

Der er i princippet hundredvis af faktorer der tilsammen afgør prisen på en aktie, men i bund og grund er det folk som køber og sælger aktierne der bestemmer den i sidste ende. Hvis du har købt en aktie til 100 kroner, men ser at den handles til 50 kroner, behøver du ikke at sælge. Det kunne jo være den steg igen. Det er først når du sælger eller køber en aktie, at prisen bliver bestemt.

Hvorfor handler man med aktier?

De fleste mennesker handler med aktier for at gro deres formue, beskytte deres kontanter mod inflation, eller fordi de gerne vil investere i en virksomhed de bare synes gør det rigtig godt.

Der kan også være skattefordele at hente, da man i Danmark kan få en aktiesparekonto hvor man kan betale en lavere skat på fortjenesten, end ved andre former for indtjening. Her er et par årsager til hvorfor folk ofte vælger aktier fremfor andre metoder til at gro ders penge.

Renters rente

Den mest populære grund til at handle med aktier, er idéen om renters rente. Hvis du har 1000 kroner det første år, og tjener 5% i rente, har du næste år 1050 kroner. Hvis du får 5% i rente igen, får du ikke kun de 50 kroner det næste år, men 52,5 kroner, da du får renter af renterne. Jo flere penge du har, og jo højere renten er, jo flere penge får du dermed igen.

Passiv indtjening

En anden populær årsag, er at man kan tjene penge passivt på at lade andre virksomheder udføre det hårde arbejde. Og det lyder da også fristende at man kan købe en lille del af Coca Cola eller Danske Bank, hvis man godt kan lide virksomheden og tror at den vil fortsætte med at få gode resultater.

Negative renter

I dagens Danmark betaler folk negative renter hvis de har en vis mængde penge stående i banken, men sådan var det ikke altid. Før i tiden kunne man få en halv eller hel procent i rente ved at lade sine penge stå på kontoen. Nu koster det penge i de fleste banker.

Lav værdi på obligationer

Historisk set har obligationer givet et lille afkast, på 1-3%. Ikke det helt store, men til gengæld har de været sikret af staten, hvorimod aktien kan falde fordi virksomheden fejler. Det er sjældnere at se den Danske stat fejle.

Men i disse tider er afkastet på obligationer lavt, og da priserne hele tiden stiger på varer og ydelser, kan man faktisk miste penge over tid på obligationer på grund af inflation. Aktier kan opnå højere afkast, ofte 5-8% og i nogle tilfælde 15-20% på et år, og det finder mange tiltrækkende.

Konklusion

Det var en kort indledning til hvad aktier er, hvordan de handles, og hvad der fastsætter prisen. Man kan risikere at miste penge hvis man ikke sætter sig ordentlig ind i aktierne, så vi anbefaler at du læser så meget som muligt inden du investerer. Held og lykke!

Hvis du også er interesseret i kryptovaluta, så hvad du læse mere om dette i dette indlæg – Hvordan fungerer kryptovaluta?