Hvordan fungerer hjernen?

Hvad er hjernen?

Hjernen er kroppens kontrolcenter – et organ på ca. 1,4 kg, der behandler sanseinput, styrer bevægelse, regulerer organer og producerer bevidsthed og tanker. Den er opdelt i tre hoveddele: storhjernen (cerebrum), lillehjernen (cerebellum) og hjernestammen.

Storhjernen er opdelt i fire lapper: frontallappen (planlægning, personlighed), parietallappen (sansning), temporallappen (sprog, hukommelse) og occipitallappen (syn). Hjernen bruger ca. 20% af kroppens energi, selvom den kun udgør 2% af kropsvægten.

Sådan fungerer det

Hjernen er opbygget af neuroner – specialiserede nerveceller, der kommunikerer via elektriske og kemiske signaler:

• Elektriske impulser: Et neuron sender et aktionspotentiale ned ad sin akson, når det aktiveres tilstrækkeligt.
• Synapser: Ved synapsen frigives neurotransmittere (dopamin, serotonin, glutamat m.fl.) til spalten og binder til receptorer på det næste neuron.
• Netværk: Milliarder af neuroner er forbundet i komplekse netværk. Hyppigt brugte forbindelser styrkes (langtidspotentiering – LTP), sjældent brugte svækkes. Det er grundlaget for læring og hukommelse.
• Plasticitet: Hjernen kan omorganisere sig selv – skabe nye forbindelser og kompensere for skader.

Interessante fakta

• Hjernen har ca. 86 milliarder neuroner og over 100 billioner synaptiske forbindelser.
• Hjernen føler ikke smerte – den har ingen smertereceptorer. Hjernekirurgi kan udføres på vågen patient.
• Hjernen er ca. 75% vand og fungerer dårligt ved dehydrering.
• Drømmene foregår primært under REM-søvn, hvor hjernen er næsten lige så aktiv som i vågen tilstand.
• Den menneskelige hjernes størrelse tredobledes i løbet af de seneste 3 millioner år af evolutionen.

Ofte stillede spørgsmål

Bruger vi kun 10% af hjernen?

Det er en myte. Hjernescanninger viser, at vi bruger næsten alle dele af hjernen – bare ikke alle på én gang. Over et dagsdøgn bruges praktisk talt hele hjernen aktivt til forskellige opgaver. Myten stammer sandsynligvis fra misforståede tidlige neurofysiologistudier.

Kan hjernen regenerere sig?

Delvist. Voksne hjerner danner fortsat nye neuroner i hippocampus (hukommelsesregion) – en proces kaldet neurogenese. Herudover er hjernen ekstremt plastisk: efter skader kan raske dele overtage funktioner fra beskadigede regioner, især hos unge.