Opdag hvordan naesen registrerer lugtmolekyler og sender signaler til hjernen. Forstaa lugtesansens forbindelse til hukommelse, folelser og smagsoplevelsen.
Hvad er lugtesansen?
Lugtesansen – olfaktion – er evnen til at opfatte kemiske stoffer i luften som genkendelige lugte. Den er en af de evolutionaert aeldste sanser og spiller en afgoeende rolle for overlevelse, da den advarer om farlige gasser, fordaervet mad og trusler. Lugtesansen er ogsaa taet forbundet med minder og folelser paa en maade, ingen anden sans er.
I modsaetning til de fleste andre sanser gaar lugtesansens signaler direkte til det limbiske system i hjernen – det emotionelle center – uden at passere den bevidste tankehjerne foerst. Det er grunden til, at en bestemt lugt ojeblikkelig kan fremkalde et levende minde eller en stærk folelse.
Ofte stillede spoergsmaal
Hvorfor kan vi vende os til en lugt?
Lugtesansen tilpasser sig hurtigt gentagne stimuli – et faenomen kaldet lugtadaptation. Receptorcellerne reducerer deres respons, naar den samme lugt fortsaetter, saa vi holder op med at laegge maerke til den. Det er derfor, vi ikke laenger laegger maerke til duften i vores eget hjem, men gaester kan maerke den straks.
Hvad sker der med lugtesansen under en forkjoelelse?
Ved forkjoelelse hovner slimhinderne i naesen op og blokerer adgangen til lugteepitelet. Lugtmolekylerne naar ikke frem til receptorerne, og bade lugt og smag forringes drastisk. Det er grunden til, at mad smager anderledes – eller slet ingen ting – naar man er forkjoelet.