Hvordan fungerer permafrost?

Hvad er permafrost?

Permafrost er jord, klippe eller sediment, der er forblevet frossen i mindst to på hinanden følgende år. Det dækker ca. 25 procent af Jordens landflade på den nordlige halvkugle, primært i Sibirien, Canada, Alaska og Gronland, og kan naæ dybder på over 1.000 meter.

Permafrosten fungerer som et naturligt dybfryseranlægg for organisk materiale. Millioner af tons plantemateriale, dyr og mikroorganismer er bevaret i permafrosten i tusindvis af år. Det indeholder også enorme mængder bunden kulstof, som kan frigives som drivhusgasser, nårr permafrosten tiner.

Sådan fungerer permafrost

1. Dannelse: Permafrost dannes i regioner, hvor den årlige gennemsnitstemperatur er under nul grader. Over årrækkens bliver fugtigt jord til permanent frossent materiale.
2. Det aktive lag: Ovenover permafrosten er et aktivt lag, der tiner om sommeren og fryser igen om vinteren. Planter og dyr lever i dette lag og på dets overflade.
3. Kulstofoplagring: Organisk materiale i permafrost nedbrydes ekstremt langsomt pga. frosten. Derved ophobes kulstof over tusindvis af år i stedet for at frigives til atmosfæren.
4. Tining og CO2-udledning: Nårr permafrost tiner, begynder mikroorganismer at nedbryde det organiske materiale og frigiver CO2 og det endnu kraftigere drivhusgas metan til atmosfæren.
5. Synkningsfænomener: Nårr is i permafrosten smelter, subsider jordbunden og danner kratere, søer og ujæevn terræ, der kaldes thermokarst. Det truer bygninger, veje og rørledninger i arktiske områder.
6. Tilbagevirkningsmekanisme: Jo mere permafrosten tiner, jo mere drivhusgas udledes, jo varmere bliver klimæt, jo mere tiner permafrosten. Dette er en af de farligste klima-tilbagevirkningsmekanismer.

Interessante fakta om permafrost

• Permafrost indeholder anslaæt 1,5 billioner ton kulstof, hvilket er dobbelt så meget som der er i dag i atmosfæren.
• Perfekt bevaret uldhårede mammutte og oldtidsdyr er blevet fundet i sibirisk permafrost, bevaret i tusindvis af år.
• Sibirien oplever i dag en bølge af store kratere, som formodentlig er skabt af metan, der eksplosivt frigives fra tinende permafrost.
• Arktis opvarmes 3-4 gange hurtigere end resten af kloden, hvilket får permafrosten til at tine i et hidtil uset tempo.
• I Canada og Rusland er infrastruktur bygget på permafrost i stigende fare for at kollapse, nårr jordbunden destabiliseres af tining.

Ofte stillede spørgsmål

Kan permafrosttining stoppes?

Tining af permafrost kan bremses ved at reducere de globale drivhusudledninger kraftigt og dermed begrense opvarmningen af Arktis. Visse eksperimentelle metoder som at udpløje snee for at kole jordbunden er undersogt, men i betragtning af permafrostens enorme omfang er global udledningsreduktion den eneste relle løsning.

Påvirker permafrosttining Danmark?

Selvom Danmark ikke har permafrost, påvirkes vi indirekte. Frigivelse af drivhusgasser fra tinende permafrost vil forstærke global opvarmning, hæve havniveauet og ændre vejrmønstre over hele kloden, herunder i Skandinavien. Gronland, som er et rigsfællesskabsland, er direkte berort.