Hvordan fungerer valgsystemet?

Hvad er valgsystemet?

Det danske valgsystem er et forholdstalsvalgsystem, der sikrer, at mandatfordelingen i Folketinget afspejler vælgernes stemmefordeling så præcist som muligt. Alle partier, der opnår mindst 2 % af stemmerne på landsplan, er berettiget til mandater – denne grænse kaldes spærregrænsen og er med til at sikre et parlament, der kan fungere.

Valgsystemet gælder for valg til Folketinget, Europa-Parlamentet, regionsrådene og kommunalbestyrelserne, dog med visse forskelle i regler og valgkredse. Det centrale princip er, at borgerne via deres stemme direkte påvirker sammensætningen af de folkevalgte forsamlinger.

Sådan fungerer det

1. Valgret og valgbarhed: Alle danske statsborgere over 18 år med fast bopæl i riget har stemmeret til Folketinget. De samme betingelser gælder for at stille op som kandidat.
2. Opstilling af partier og kandidater: Partier opstiller kandidater i de 10 storkredse og 135 valgkredse. Nye partier skal indsamle underskrifter fra ca. 20.000 vælgere for at stille op.
3. Afstemningsdagen: Vælgerne møder op på valgstedet eller brevstemmer og afgiver enten en partistemme eller en personlig stemme på en bestemt kandidat.
4. Optælling og mandatfordeling: Stemmerne tælles op, og mandaterne fordeles efter d'Hondts metode – et matematisk forholdstalsystem – så mandatfordelingen afspejler stemmefordelingen.
5. Kredsmandater og tillægsmandater: 135 kredsmandater fordeles i valgkredsene, mens 40 tillægsmandater sikrer, at den samlede fordeling afspejler partistemmerne på landsplan.
6. Regeringsdannelse: Efter valget starter forhandlingerne om regeringsdannelse. Dronningen (nu kongen) giver et opdrag til den politiker, der bedst kan samle et flertal bag en regering.

Interessante fakta

• Stemmeprocenten ved danske folketingsvalg er typisk mellem 84-90 %, hvilket er meget højt i international sammenligning.
• Danmark indførte almindelig valgret til mænd i 1849 og til kvinder i 1915.
• Grønland og Færøerne sender hver to repræsentanter til Folketinget, selvom de er selvstyrende territorier.
• Brevstemmer kan afgives på rådhuse, biblioteker, sygehuse og i udlandet og udgør en stigende andel af de afgivne stemmer.
• Spærregrænsen på 2 % er en af de laveste i verden og giver adgang for mange partier, hvilket giver et fragmenteret men repræsentativt folketing.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på en partistemme og en personlig stemme?

En partistemme gives til et parti uden at angive en bestemt kandidat – stemmen tælles til partiet og fordeles internt efter kandidaternes opsamlede personlige stemmer. En personlig stemme gives specifikt til én kandidat og tæller direkte med i afgørelsen af, hvem fra partiet der får et mandat.

Hvornår udskrives der valg i Danmark?

Statsministeren kan udskrive valg til enhver tid inden for valgperioden på fire år. Valg skal udskrives, når regeringen mister et flertal i Folketinget via et mistillidsvotum. Der er ingen fast dato – datoen fastsættes ved kongelig resolution med minimum tre ugers varsel.