Hvordan fungerer et kloaksystem?

Hvad er et kloaksystem?

Et kloaksystem er et netværk af rørledninger, brønde og pumpestationer, der samler og transporterer spildevand fra husholdninger og virksomheder samt regnvand fra befæstede overflader til et renseanlæg eller et recipient som en å, en sø eller havet. Kloaksystemet er en af de vigtigste offentlige sundhedsinfrastrukturer i en moderne by, og det forhindrer, at sygdomsfremkaldende bakterier og forurenende stoffer spredes i nærmiljøet.

I Danmark skelner man traditionelt mellem to grundlæggende systemer: fællessystemet, hvor regnvand og spildevand løber i den samme ledning, og separatsystemet, hvor de to vandtyper holdes adskilt i hvert sit rørsystem. Separering betragtes i dag som den foretrukne løsning, fordi det reducerer belastningen på renseanlæggene ved kraftige regnskyl og mindsker risikoen for overløb af urenset spildevand til vandmiljøet.

Sådan fungerer det

1. Indsamling ved kilden: Spildevand fra toiletter, vaske, brusere og opvaskemaskiner samles i stikledninger, der forbinder den enkelte ejendom til det offentlige kloaknet.
2. Gravitationsflow: Kloakrørene anlægges med et lille fald – typisk 1–2 promille – så spildevandet løber af sig selv med tyngdekraften. Rørgravenes dybde øges gradvist, jo længere fra kilden man befinder sig.
3. Brønde og inspektion: Med regelmæssige mellemrum er der placeret inspektionsbrønde, der giver adgang til ledningsnettet til rengøring, inspektion og fejlfinding med kameraer.
4. Pumpestationer: Når terrænet ikke tillader fortsat gravitationsflow, pumpes spildevandet op til et højere liggende punkt i ledningsnettet. Pumpestationer overvåges typisk fjernstyret og har nødstrømsforsyning.
5. Renseanlæg – mekanisk trin: Ankommet til renseanlægget passerer spildevandet gennem riste og sandfiltre, der fjerner groft affald og sediment.
6. Biologisk rensning: Bakterier nedbryder organisk materiale og kvælstofforbindelser i luftede bassiner. Processen efterligner naturens egne nedbrydningsprocesser men i accelereret form.
7. Kemisk fældning: Fosfat fældes ved tilsætning af jernsulfat eller aluminiumssulfat og fjernes som slam, inden det rensede vand ledes retur til vandmiljøet.

Interessante fakta

• Danmarks samlede kloaknetværk er på over 70.000 kilometer – tilstrækkeligt til at nå næsten to gange rundt om Jordens ækvator.
• Klimaforandringer med kraftigere regnskyl er den største aktuelle udfordring for kloaksystemerne, da mange ældre fællessystemer overbelastes og medfører oversvømmelse i byerne.
• Spildevandsslam fra renseanlæg genbruges i stigende grad som gødning på landbrugsjord eller forbrændes til energiproduktion i stedet for at blive deponeret.
• I middelalderens byer løb kloakken åbent i gaderne – det var først i slutningen af 1800-tallet, at lukkede kloaknetværk blev udbredt i de større danske byer.
• Moderne renseanlæg kan fjerne over 95 % af det organiske materiale og op til 90 % af kvælstof og fosfor fra spildevandet, inden det slippes ud i naturen.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på fælleskloak og separatkloak?

I et fællessystem løber regnvand og spildevand i den samme ledning til renseanlægget. Ved kraftige regnskyl kan kapaciteten overskrides, og urenset blandingsvand løbe direkte ud i vandmiljøet via overløbsbygværker. I et separatsystem har regnvand og spildevand hvert sit rørsystem. Regnvandet afledes typisk direkte til vandløb eller nedsives lokalt, mens kun spildevandet sendes til renseanlægget. Det reducerer risikoen for overløb og belastningen på anlægget markant.

Må man hælde fedt og madrester i afløbet?

Nej, fedt og madrester bør aldrig hældes i afløbet. Fedt størkner i kloakrørene og danner tilstopninger, der kan forårsage kloakoversvømmelse i boliger og på gader. De biologiske renseprocesser på renseanlæggene belastes desuden unødigt af store mængder fedt. Madolier bør samles i en beholder og afleveres som problemaffald, og madrester bør komposteres eller kasseres med husholdningsaffaldet.