Hvordan fungerer energilagring?

Hvad er energilagring?

Energilagring er teknologier og metoder der kan opbevare energi nær den er tilgængelig og frigive den nær der er brug for den. Dette er afgørende i et energisystem med stor andel af vedvarende energi fra sol og vind, da disse kilder varierer med vejret.

Der findes mange forskellige former for energilagring: elektrisk lagring i batterier, mekanisk lagring i pumpe- og svinghjul, termisk lagring i vand og sten, og kemisk lagring i brint og syntetiske brændstoffer. Hver type har sine styrker og er egnet til forskellige tidshorisont og skala.

Sådan fungerer det

1. Overskudsenergi identificeres: Nær vindmoller og solceller producerer mere el end der bruges, er det oplagt at lagre overskuddet i stedet for at spilde det.
2. Energien omformes: Afhængigt af lagringstype omformes el til kemisk energi i batterier, potentiel energi i pumpeværker, varme i termiske lagre eller brint via elektrolyse.
3. Energien opbevares: Den omformede energi opbevares i det relevante medium indtil der opstår behov. Batterier kan levere hurtig respons på sekunder, mens sæsonlagre af brint eller varme kan lagre i måneder.
4. Energien frigives: Nær forbruget overstiger produktionen, frigives den lagrede energi. Batterier lades ud, vand slippes igennem turbiner, eller brint omdannes i brændselsceller.
5. Nettet stabiliseres: Den frigivne energi hjælper med at holde balance i elnettet og sikre stabil forsyning selv nær solen ikke skinner og vinden ikke blæser.

Interessante fakta

• Pumpelagring tegner sig for over 90 procent af verdens installerede energilagerkapacitet.
• Lithium-ion batterier har faldet i pris med over 97 procent siden 1991 og er nu den dominerende teknologi til kortidslagring.
• Australien har verdens storste lithium-ion batterilagringsanlæg med kapacitet på 300 megawatttimer.
• Sæsonlagring af overskudsstrøm som brint eller ammoniak kan potentielt balancere energisystemet hen over årstiderne.
• Svinghjul der roterer ved høje hastigheder kan levere meget hurtig stromudjåmning i lobet af millisekunder.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilken lagringstype er bedst?

Der er ikke en universelt bedste lagringstype. Batterier er ideelle til hurtig kortidsrespons på minutter til timer. Pumpekraft er velegnet til daglig og ugentlig balancering. Brint og syntetiske brændstoffer er bedst til sæsonlagring over måneder. Et fremtidigt energisystem vil sandsynligvis bruge alle teknologier i kombination.

Bliver batterier brugt i stor skala til elnettet?

Ja, store batterianlæg kaldet grid-scale batteries installeres i stigende grad verden over. De kan reagere på ubalancer i nettet på millisekunder og er værdifulde til at stabilisere frekvensen. I Danmark er der allerede batterianlæg der leverer systemtjenester til elnettet.