Hvordan laver man whisky og hvordan nydes den korrekt?

Definition af whisky

Whisky (eller whisky) er en destilleret spiritus fremstillet af fermenteret korn og typisk modnet i trætønder i en periode.

Hvor kommer whisky fra?

Whisky kan laves overalt i verden. Visse lande – som Skotland, Irland, USA, Japan og Canada – har regler, der styrer produktionen.

Vi har et samarbejde med Winefamly, og hvis du ønsker at støtte os kan du tage et kig på deres sortiment af fantastisk whisky fra hele verden til engros priser!

Hedder det WHISKY eller WHISKEY?

“e” eller mangel på samme i ordets stavemåde er rent ortografisk. Whisky er whiskey er whisky. Visse lande foretrækker den ene stavemåde frem for den anden – for eksempel bruger Skotland og Canada altid “whisky”, mens Irland og USA har en tendens til at foretrække “whiskey.”

Hvordan er whisky lavet?

Whiskyproduktionen varierer afhængigt af den stil, der fremstilles, det land, hvor den kommer fra, og andre faktorer, men den generelle proces forbliver den samme i de fleste tilfælde. Denne proces består af maltning, mæskning, gæring, destillering, modning og tapning.

MALTNING

Al whisky starter som råkorn – i tilfælde af maltwhisky, byg, som skal specialbehandles for at få adgang til sine sukkerarter. Byggen fugtes og får lov til at spire delvist eller spire helt, en proces kaldet maltning, som udskiller et enzym, der omdanner byggens stivelse til sukker. Spiringen afbrydes, når byggen tørres ved opvarmning.

MÆSKNING

De sukkerarter, der er indeholdt i kornet, skal udvindes før gæring, og det sker gennem mæskning. De korn, der bliver brugt – som majs, byg, hvede eller rug – samles op, puttes i en stor tank (kaldet en mæske eller balje) med varmt vand og omrøres. Selvom destilleriet ikke laver maltwhisky, tilsættes noget malet byg typisk for at hjælpe med at katalysere omdannelsen af stivelse til sukker. Den resulterende blanding ligner grød. Når så meget sukker som muligt er blevet udtrukket, går blandingen – nu kendt som mos eller urt (hvis den er fratrukket af faste stoffer) – videre til fermenteringsstadiet.

GÆRING

Gæringen sker, når mosen/urten møder gær, som opsluger alt sukker i væsken og omdanner den til alkohol. Dette foregår i gigantiske kar, ofte kaldet washbacks. Processen kan tage alt fra 48 til 96 timer, med forskellige gæringstider og gærstammer, hvilket resulterer i et spektrum af forskellige smagsvarianter. Den resulterende øl-lignende væske – kaldet destiller’s beer eller wash – kommer op på omkring 7%-10% ABV, før den går i destillationsapparatet.

DESTILLATION

Destilleringsprocessen øger alkoholindholdet i væsken og bringer flygtige komponenter frem, både gode og dårlige. Stills er normalt lavet af kobber, som hjælper med at fjerne spiritus for uønskede smags- og aromaforbindelser. De to mest almindelige typer destilleringsapparater – pot stills og column stills – fungerer forskelligt. Begge forklaret nedenfor.

POT STILL DESTILLATION

Pot stills bruges til fremstilling af whisky – normalt, men ikke altid, maltwhisky – fra Skotland, Irland, USA, Canada, Japan og andre steder. Pot still-destillation er en batchproces. Nogle stilarter bruger dobbeltdestillation, mens andre destilleres tre gange.

Vasken går ind i det første destillationsapparat, ofte kaldet the low wines, hvor det varmes op. Alkohol koger ved en lavere temperatur end vand, så alkoholdampene stiger op af væsken og ind i halsen på kedlen og til sidst kondensatoren, som igen gør det til væske. Den resulterende væske, som er omkring 20 % ABV, går ind i den anden destillation, eller spiritus, hvor processen gentages. På dette tidspunkt kan en tredje destillation forekomme. Den resulterende endelige spiritus bliver omkring 60%-70% ABV. Destilleriet kasserer eller reserverer en vis mængde spiritus fra begyndelsen og slutningen af ​​destilleringen, kendt som hoveder og haler, på grund af deres uønskede smag og aroma. Resten – kendt som hjertet – går i tønder, ofte i form af et spirit safe.

COLUMN STILL DESTILLATION

Column stills, også kendt som kontinuerlige eller Coffey stills, bruges typisk til at producere bourbon, rug og andre amerikanske whiskyer, såvel som grain whiskyer fra Skotland, Irland, Canada, Japan og andre steder. Kolonnen arbejder kontinuerligt og effektivt, hvilket fjerner behovet for batchprocessen med pot stills.

Destilleriets øl føres ind i kolonnen, der stadig er øverst, og begynder at falde, og passerer gennem en række perforerede plader. Samtidig stiger varm damp fra bunden af ​​destillationsapparatet og interagerer med øllet, når det flyder nedad, udskiller de faste stoffer og uønskede stoffer og skubber de lettere alkoholdampe op. Når dampene rammer hver plade, kondenserer de, hvilket hjælper med at slippe af med tunge stoffer som congenere og øger alkoholindholdet. Til sidst ledes dampen ind i en kondensator. Column stills kan producere spiritus op til 95% ABV, selvom de fleste whiskyer destilleres til lavere proofs.

Hybride stills, som inkluderer en søjle oven på en pot, kan bruges på begge måder.

MODNING

Næsten alle whiskyer er lagret i træ- sædvanligvis egetræs-tønder. En bemærkelsesværdig undtagelse er majswhisky, som kan være lagret eller ulagret. Bourbon, rug og andre typer amerikansk whisky skal lagres på nye forkullede egetræsfade, mens det for andre landes stilarter generelt er op til producenten, hvilken type eg og dens tidligere anvendelse. Tønder opbevares på lagre, og efterhånden som whiskyen modnes, fordamper noget af alkoholen: Dette er kendt som englenes andel, og det skaber en tydelig (og dejlig) lugt på lageret. Nogle whiskyer, såsom skotsk, har en påkrævet minimumsalder.

TAPNING

Når whiskyen er modnet, aftappes den med minimum 40 % ABV. Whiskyen kan kølefiltreres eller filtreres på anden måde for at forhindre, at den bliver uklar, når der tilsættes koldt vand eller is. For de fleste store whiskymærker kombinerer en aftapningsrunde et antal tønder – alt fra et par dusin til hundredvis – fra destilleriets lagre. Når kun én tønde aftappes ad gangen, er den mærket som enkeltfad (Single Cask) eller enkelt tønde (Single Barrel).

Husk du kan købe whisky online lige her hos Winefamly! – Klik her for at se deres store og billige sortiment!

Hvordan nyder man whisky?

At nyde whisky starter med at smage den. At smage er mere end at drikke: det er at evaluere og forstå for bedre at kunne værdsætte whiskyen.

DUFT

Nogle undersøgelser indikerer, at din næse kan identificere 1 billion forskellige aromaer, mens dine smagsløg kun kan opdage en brøkdel af det. Så det første skridt i at smage whisky er at dufte, eller næse, det. Giv dit glas en lille hvirvel. Snus forsigtigt for at undgå støj fra alkoholen og hold munden lidt åben.

Brug af et smagshjul kan hjælpe dig med at identificere nogle af de dufte, der almindeligvis findes i whisky, men bliv ikke begrænset af disse beskrivelser. Din sansehukommelse indeholder tusindvis af distinkte aromaer, og det, der lugter som friskbagt majsbrød for en person, kan virke mere som majskolber for en anden.

Når du nyder whisky, skal du undgå modstridende lugte som røg eller parfume. Koncentrer dig et par minutter om at snuse og vurdere. Hvis du mærker, at din næse bliver træt, så giv den et hvil og vend derefter tilbage til whiskyen. Over tid vil whiskyen tage luft ind, og dens aromaer kan ændre sig. Brug lidt tid med din dram og se, hvordan den udvikler sig.

SMAGE

Efter et par minutters næse, tag en slurk af whiskyen, hold den på tungen, og lad den spredes gennem munden. Synk og træk vejret ud gennem næsen. Vurder whiskyens mundfornemmelse – er den fedtet, cremet, tynd, rig? Smager det varmt, sødt, krydret, syrligt? Se, om du kan smage nogle af de aromaer, du har opdaget før, eller om nye smage dukker op.

Fortsæt med at snuse din whisky, mens du nipper til den, og tilsæt gerne lidt vand, start med et par dråber ad gangen. Fortynding bringer nye smage og aromaer frem, og det kan også afsløre fejl. Fadstyrke whisky har ofte gavn af tilsætning af vand.

Tag et par minutter mellem slurkene for at vurdere finishen – de smage, der bliver hængende efter du har slugt. Er finishen lang eller kort?

Spørg dig selv, om whiskyen er afbalanceret overordnet. Fungerer aromaerne, smagene og strukturen sammen? En fantastisk whisky fortæller en historie fra den første indsnus til den sidste eftersmag.

NYDE

Pointen med denne øvelse er at få mere ud af din whisky ved at forstå dens bestanddele. Men du er den ultimative dommer. Hvis du kan lide whiskyen, så notér det, så du kan opsøge lignende whiskyer i fremtiden. Hvis du ikke kan lide det, så prøv at finde ud af hvorfor.

I sidste ende handler whisky om nydelse. Drik det, som du kan lide det, og lad ikke nogen fortælle dig, at du tager fejl.

Husk du kan købe whisky online lige her hos Winefamly! – Klik her for at se deres store og billige sortiment!

Brændende spørgsmål omkring whisky

Skal jeg drikke whisky ren, med vand eller med is?

Vi anbefaler at prøve whisky ren i starten – ingen vand eller is. Tillad whiskyen at udtrykke sig, som dens skaber havde til hensigt.

Det er helt acceptabelt at tilføje vand eller is, hvis det er det, du foretrækker. Masterblendere fortynder deres whisky ned til 20 % ABV for at afsløre fejl og subtile smage. Vi foreslår, at du tilføjer vand lidt efter lidt – en pipette fungerer godt til dette. Sørg for at bruge neutralt vand, der ikke vil påvirke whiskyens smag negativt.

Hvis du vil køle din whisky, så prøv at bruge en stor isterning, der smelter langsomt. Eller hvis du vil undgå at fortynde din dram, er der whiskysten eller stålkugler, som du kan opbevare i fryseren.

Hvilken type glas skal jeg bruge?

Den type glas du drikker af kan påvirke dit indtryk af en whisky. Den brede skål af et tulipanformet glas som en Glencairn giver dig mulighed for at hvirvle væsken lidt for at frigive aromaer, mens den mindre mund-åbning hjælper med at koncentrere dem. Du kan undgå at varme whiskyen ved at holde glasset i stilken eller bunden.

NEAT-glasset og Norlan-glasset er andre muligheder designet specifikt til at forbedre din opfattelse af aromaer og smag i whisky.

Klassiske designs eller gammeldags glas, er brede nok til at tillade tilføjelse af en isterning eller to og ideelle til grundlæggende nydelse.

Uanset hvilken type glas du bruger, skal du sørge for, at det er rent og klart. Ingen kan lide at blande gårsdagens Laphroaig med dagens dram af Maker’s Mark!

Hvilken whisky skal jeg bruge i cocktails?

Folk plejede at gyse ved tanken om at bruge en single malt scotch eller dyr bourbon i en cocktail, men det ændrer sig med erkendelsen af, at drinks med tre ingredienser som Manhattan eller Old-Fashioned – hvor whisky er hovedbegivenheden – kræver whisky af høj kvalitet . Mere komplekse opskrifter kan også drage fordel af førsteklasses whisky. Du behøver ikke bruge dine dyreste flasker, men undgå at bruge en whisky, du ikke ville nyde alene. Se nogle opskrifter på Thipzy.dk her.

Er du også interesseret i rom? – Så kan du her læse om hvordan man laver rom!