Hvordan fungerer planetsystemet?

Hvad er et planetsystem?

Et planetsystem er et system af himmellegemer – planeter, dværgplaneter, måner, asteroider og kometer – der kredser om en central stjerne. Vores eget planetsystem, solsystemet, kredser om Solen og rummer otte officielt anerkendte planeter: Merkur, Venus, Jord, Mars, Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun. Solsystemet strækker sig over enorme afstande, og de ydre randes Oortsky anslås at nå over et lysår fra Solen.

Planetsystemer er langt fra sjældne i universet. Siden 1990'erne er over 5.700 eksoplaneter – planeter uden for vores solsystem – bekræftet, og mange stjerner menes at have eget planetsystem. Studiet af disse systemer kaster lys over, hvordan planeter dannes, og om betingelserne for liv er udbredte i universet.

Sådan fungerer det

1. Dannelse fra en protoplanetarisk skive: Et planetsystem dannes af gas- og støvskyer, der kollapser under tyngdekraften og danner en centralstjerne. Det overskydende materiale roterer i en flad skive – den protoplanetariske skive – hvorfra partikler klumper sig sammen via sammenstød og akkretation og danner planeter over millioner af år.
2. Keplers love for planetbaner: Planeterne bevæger sig i elliptiske baner om Solen, som beskrevet af Keplers tre love (1609-1619). Jo tættere en planet er på Solen, jo hurtigere bevæger den sig. Jordens år er 365 dage, mens Neptuns er 165 jordiske år.
3. Indre og ydre planeter: De fire indre planeter (Merkur, Venus, Jord, Mars) er sten- og metalplaneter med høj tæthed. De fire ydre planeter er kæmpeplaneter: gasgiganter (Jupiter og Saturn, primært brint og helium) og isgiganter (Uranus og Neptun, med store mænder is og vand).
4. Tyngdekraft som styrende kraft: Det er Solens tyngdekraft, der holder hele systemet samlet og styrer planeternes baner. Planeterne selv påvirker også hinanden via tyngdekraft og skaber resonanser, som er ansvarlige for f.eks. Kirkwood-hullerne i asteroidebæltet og strukturen i Saturns ringe.
5. Måner og ringe: Mange planeter har egne månesystemer. Jupiter har 95 kendte måner, Saturn 146. Saturns ikoniske ringe består af is- og stenpartikler, der kredser i et fladt bælte om planeten. Ringe er opstået fra fragmentering af måner eller tilfangetagne kometer.
6. Solsystemets grænser: Ud over Neptun strækker Kuiperbæltet sig, et reservoir af isbegede himmellegemer inklusive dværgplaneten Pluto. Endnu længere ude, op til 1-2 lysår fra Solen, menes den hypotetiske Oortsky at eksistere som kilde til langperiodiske kometer.

Interessante fakta

• Jupiter er så stor, at alle de andre planeter i solsystemet tilsammen kunne passe ind i den – med plads til overs.
• Et solsystem behøver ikke have otte planeter. Mange opdagede planetsystemer omkring andre stjerner har vidt forskellig struktur og sammensætning.
• Venus roterer baglæns i forhold til de fleste andre planeter – en dag på Venus (243 jordiske dage) er faktisk længere end dens år (225 jordiske dage).
• Saturns ringe er forholdsvis tynde i forhold til deres udstrækning – de er op til 282.000 km brede men kun 20 meter til 1 km tykke.
• Solen udgør 99,86 % af solsystemets samlede masse – planeter, måner, asteroider og kometer udgør tilsammen kun 0,14 %.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor er Pluto ikke længere en planet?

I 2006 vedtog Den Internationale Astronomiske Union (IAU) en ny definition af en planet, som kræver, at den har renset sin bane for andre himmellegemer. Pluto deler sin bane med mange andre objekter i Kuiperbæltet og opfylder dermed ikke dette kriterium. Den er i stedet klassificeret som en dværgplanet, ligesom Ceres i asteroidebæltet og Eris i Kuiperbæltet.

Er der andre planetsystemer, der ligner vores?

Astronomer har fundet tusindvis af eksoplanetsystemer, men ingen der er identiske med vores. Mange systemer har store gasplaneter tæt på deres stjerne ('Hot Jupiters'), noget vi ikke ser i vores eget system. Solsystemets arkitektur – med sten-planeter indenfor og gasgiganter udenfor – er muligvis usædvanlig, men med stadigt bedre teleskoper som James Webb opdages stadig flere systemer, der deler træk med vores eget.