Hvordan fungerer solsystemet?

Hvad er solsystemet?

Solsystemet består af Solen og alt det, der er bundet til den af tyngdekraft: otte planeter, dværgplaneter, hundredvis af måner, millioner af asteroider og kometer samt enorme mængder gas og støv. Det dannedes for cirka 4,6 milliarder år siden, da en tæt sky af gas og støv – en nebula – begyndte at kollapse under sin egen tyngdekraft, muligvis udløst af shockbølgen fra en nærliggende supernova. Størstedelen af materialet samlede sig i centrum og dannede Solen, mens resten fladtrykkedes til en roterende protoplanetarisk skive.

I skiven klumpede støvkorn langsomt sammen til planetesimaler og siden til de planeter, vi kender i dag. De indre, klipperige planeter – Merkur, Venus, Jorden og Mars – dannedes tæt på Solen, hvor kun materialer med høj smeltepunkt overlevede den intense varme. De ydre kæmpeplaneter – Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun – voksede sig store i de koldere ydre egne, hvor is og gas var tilgængeligt i store mængder. Solsystemet er ikke statisk; planeter migrerer, asteroider kolliderer, og Solen kaster konstant ladede partikler ud i rummet.

Sådan fungerer det

1. Solens tyngdekraft: Solen udgør 99,86 % af solsystemets samlede masse og dominerer planeternes baner via tyngdekraft. Planeterne falder konstant mod Solen, men deres sidehastighed er præcis stor nok til, at de blot kredser om den i ellipseformede baner – en balance beskrevet af Keplers love.
2. Orbital mekanik: Keplers første lov siger, at planetbaner er ellipser med Solen i det ene brændpunkt. Den tredje lov forbinder omløbstiden med den gennemsnitlige afstand: planeter langt fra Solen bruger meget længere tid på én omgang end indre planeter.
3. Asteroidebæltet: Mellem Mars og Jupiter findes millioner af klippeblokke og metalrige asteroider. Jupiters kraftige tyngdefelt forhindrede dem i at smelte sammen til en planet. Bæltet er en rest fra solsystemets dannelse.
4. Kuiperbæltet og Oortskyen: Ud over Neptun ligger Kuiperbæltet med dværgplaneter som Pluto og Eris samt mange kometer. Endnu længere ude menes Oortskyen at indeholde billioner af kometekerner, der lejlighedsvis sendes ind mod Solen.
5. Solvinden og heliosfæren: Solen udsender konstant en strøm af ladede partikler – solvinden – der fylder et gigantisk bobleformet område kaldet heliosfæren. Heliopausen, grænsen mod det interstellare rum, er beliggende cirka 120 astronomiske enheder fra Solen og er passeret af Voyager 1-rumsondet.

Interessante fakta

• Solen er så stor, at cirka 1,3 millioner Jordens ville kunne rummes inden i den.
• En dag på Venus er længere end et år på Venus – planeten roterer så langsomt, at den bruger 243 Jordedøgn på én omgang om sin akse, men kun 225 Jordedøgn på ét omløb om Solen.
• Jupiter fungerer som solsystemets støvsuger og afbøjer eller opsamler mange asteroider og kometer, der ellers kunne ramme de indre planeter.
• Saturns ringsystem er overraskende tyndt; selv om ringene er hundreder af tusinde kilometer brede, er de mange steder kun ti til hundrede meter tykke.
• Voyager 1 er det eneste menneskeskabte objekt, der har forladt heliosfæren og nu befinder sig i det interstellare rum, mere end 23 milliarder kilometer fra Solen.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor er Pluto ikke længere en planet?

I 2006 omdefinerede Den Internationale Astronomiske Union begrebet planet. For at kvalificere sig skal et himmellegeme kredse om Solen, have nok masse til at antage en sfærisk form og have ryddet sin bane for andre objekter. Pluto opfylder de to første kriterier, men deler sin bane med mange andre Kuiper-bælteobjekter. Derfor omklassificeredes den til dværgplanet, en kategori der også inkluderer Eris, Makemake og Haumea.

Vil solsystemet eksistere for evigt?

Nej. Om cirka fem milliarder år vil Solen have opbrugt sit brint og udvide sig til en rød kæmpe, der sandsynligvis vil sluge Merkur, Venus og måske Jorden. Til sidst vil Solen afkaste sine ydre lag og efterlade en hvid dværg. Planeterne i det ydre solsystem vil fortsat kredse om den afkølede resterende kerne i milliarder af år yderligere, men solsystemet som vi kender det vil være uigenkendeligt.