Hvordan fungerer et fundament?

Hvad er et fundament?

Et fundament er bygningens underste del og overforer al bygningens vægt til undergrunden. Fundamentet fordeler lasten over et større areal så jordbunden ikke synker eller rykker sig. Uden et solidt fundament vil bygningen sætte sig skævt, få revner eller i værste fald kollapse.

Fundamenttypen vælges ud fra jordbundsforhold, bygningens vægt og klimazone. I Danmark bruges isoleringsfundamenter og plade på jord meget i parcelhuse, mens hoje bygninger kræver dybt liggende pæl- eller boret pæl-fundament der når ned til bæredygtig jord.

Sådan fungerer det

1. Jordbundsundersøgelse: Geoteknikere borer prøver og tester jordens bæreevne for at bestemme, hvad slags fundament der er nødvendigt.
2. Udgravning: Jord graves væk til den dybde hvor fast, bæredygtig jord næs. I Danmark graves der typisk til frosfri dybde på mindst 0,9 meter for at undgå frøstløftning.
3. Armering og forskalning: Armeringsjern bindes i et net og forskalingen stilles op som formen betonens skal støbes i. Armeringen giver betonen evne til at optage trækspanding.
4. Betonudstobning: Flydende beton pumpes eller hæl des i forskalen. Betonens vægt fordeler sig jævnt og fylder alle hulrum i armeringen.
5. Herding og forskalings fjer nelse: Betonens hårdner over 28 dage til fuld styrke. Forskalingen fjernes når betonen kan bære sig selv.
6. Fugtsparre og isolering: En vandtæt membran og isoleringsplader monteres på fundamentets ydersider for at forhindre fugt og kulde i at trænga ind i bygningen.

Interessante fakta

• Det skæve tårn i Pisa ståar fordi fundamentet sank ujævnt i blød lerjord på den ene side.
• Burj Khalifa hviler på 192 betonpægle der går 50 meter ned i undergrunden.
• Frostsprengning kan lose fundamentblokke med krafter på op til 20 ton per kvadratmeter.
• Moderne fundamenter til store bygninger kan indeholde hundredevis af tons armerings steel.
• I områder med højt grundvandstand bruges afvænding af bygningsgryppen under hele grævningen.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor revner fundamenter?

Revner opstår typisk fordi fundamentet sætter sig ujævnt. Det kan skyldes for blød jord, for lidt dybde til frosfri zone, utilstrækkkelig armering eller vanderøsion under fundamentet. Hårfine revner er oftest harmlose, men brede revner bør undersoges af en ingeniø.

Kan man reparere et dårligt fundament?

Ja, svagt fundament kan forstærkes ved underpining, hvor nye beton- eller stålstykker presser ind under det eksisterende fundament. Injektionsgrouting kan også stabilisere blød jord under fundamentet ved at pumpe cementsuspension ned der udfylder hul rum i jorden.