Europa-Parlamentet er den direkte valgte parlamentariske institution i EU. Det udøver EU’S lovgivende funktion og påvirker livet for de 510.000.000 personer, der bor i de 28-medlemmer lande.
Hvad er Europa-Parlamentet?
Europa-Parlamentet er den eneste institution i den Europæiske Union, der er direkte valgt af borgerne, og den første valgrunde fandt sted i 1979. Parlamentet er centrum for debatten om spørgsmål, der berører de 28 medlemsstater og deres borgere, og har et lovgivningsmæssigt, tilsynsmæssigt og budgetmæssigt ansvar.
Det sidder i både Bruxelles og Strasbourg med medlemmer af Europa-Parlamentet (MEP’er), der går mellem de to, og dets administrative kontorer ligger i Luxembourg.
Der er 751 medlemmer af Europa-Parlamentet, selv om dette vil falde til 705, når Stor Britanien har forladt EU. De repræsenterer de andenstørste parlament i verden – 512.000.000 EU-borgere – efter Indiens parlament.
Minimumsalderen for at stemme ved valg til Europa-Parlamentet, som finder sted hvert femte år, fastsættes i de enkelte medlemsstaters nationale lovgivning. Aldersgrænsen er 18 år i alle ud over Grækenland, hvor det er 17, og Østrig og Malta, hvor det er 16. Afstemning er obligatorisk i Belgien, Bulgarien, Luxembourg, Cypern og Grækenland. Den nøjagtige valgdato fastsættes også af de enkelte medlemsstater.
Valgdeltagelsen ved valgene er faldet hvert år siden deres begyndelse og har været mindre end 50% i de sidste 20 år.
Antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet for hver medlemsstat står i et rimeligt forhold til dets befolkningstal, men intet land kan have færre end seks eller mere end 96 medlemmer.
MEP’erne vælges ved hjælp af individuelle nationale valgsystemer, men disse overholder de fælles bestemmelser, der er fastsat i EU-retten, såsom forholdstals valgordninger, som sikrer, at hvis et parti for eksempel får 20% af stemmerne, vil det også vinde omkring 20% af mandater, så alle størrelser af politiske partier har mulighed for at sende repræsentanter til Parlamentet.
Parlamentet bruger alle 24 af EU’S officielle sprog i sin daglige virksomhed, og alle har samme status, og alle dokumenter offentliggøres på alle sprog, og parlamentsmedlemmer har ret til at tale og arbejde på deres eget sprog, og der er fastsat bestemmelser herom.
Hvad laver Europa Parlamentet?
Europa-Parlamentet er eu’s lovgivende arm og repræsenterer borgerne. Det har også tilsyns-og budgetmæssige ansvar. Det deler budget-og lovgivningsbeføjelser med Rådet for den Europæiske Union, som repræsenterer EU-medlemsstaternes regeringer. Det spiller også en central rolle i valget af formand for Europa-Kommissionen og har beføjelse til at afskedige Kommissionen.
Parlamentet sidder i otte politiske grupper, der er organiseret efter tilhørsforhold frem for nationalitet. Mindst en fjerdedel af medlemsstaterne skal være repræsenteret i hver gruppe, og der er behov for 25 medlemmer for at danne en gruppe. MEP’erne kan også sidde som løsgængere, der ikke er en del af en gruppe.
I sin lovgivende rolle vedtager Parlamentet love (sammen med Rådet for den Europæiske Union), som er blevet foreslået af Europa-Kommissionen. Det anmoder også Kommissionen om at foreslå lovgivning.
Der er 23 udvalg i Parlamentet, der beskæftiger sig med politikområder som sikkerhed og forsvar, menneskerettigheder, international handel og Konstitutionelle Anliggender, som behandler lovgivningsforslag. MEP’erne kan stille ændringsforslag eller forkaste et lovforslag. Plenarmøderne, hvor parlamentsmedlemmerne samles i salen for at stemme om lovforslag, afholdes fire dage hver måned i Strasbourg.
Parlamentet kontrollerer også de demokratiske processer i alle EU-institutionerne samt Kommissionens rapporter, herunder budgettet, som det har godkendt.
Hvem har ansvaret?
Parlamentets formand præsiderer over sine debatter og aktiviteter, sikrer, at forretningsordenen overholdes, og repræsenterer den både inden for EU og internationalt.
Deres undertegnelse er nødvendig for at gennemføre EU-lovgivningen og budgettet, og de deltager i det Europæiske Råds møder og fastsætter Parlamentets synspunkt med hensyn til dagsordenen.
Præsidenten tjener en periode på to et halvt år, halvdelen af Parlamentets levetid, som normalt er delt mellem de to største politiske partier.
Parlamentets nuværende (2019) formand er den italienske Antonio Tajani, der er medlem af det proeuropæiske, centrum-højre Europæiske Folkeparti (EPP).
Hvad er et PARLAMENTSMEDLEMS opgaver?
Medlemmerne af Europa-Parlamentet er de valgte repræsentanter for bestanddelene i et geografisk område inden for hver medlemsstat og deres interesser.
De lytter til enkeltpersoners, gruppers og virksomheders lokale og nationale interesser og spørgsmål over for Europa-Kommissionen og Ministerrådet på deres vegne og drøfte og stemme om forslag til lovgivning, der vil få konsekvenser for dem.
Eksempler på lovgivningsområder, som medlemmerne af Europa-Parlamentet kan stemme om, omfatter arbejdstagerrettigheder, roamingtakster for mobiltelefoni, sundhed og sikkerhed og pesticidanvendelse.
Minimumsalderen for at stille op som kandidat fastsættes af den nationale regering i hver medlemsstat og varierer fra 18 i Frankrig og Tyskland til 25 i Grækenland og Italien.
Lønnen er den samme for hvert medlem af Europa-Parlamentet, og fra juli 2018 er €8.757,70 pr. måned, som udbetales af Parlamentets budget. MEP’erne betaler EU’S skatte-og forsikringsbidrag, hvorefter lønnen er €6.824,85. De fleste lande i blokken forpligter parlamentsmedlemmerne til at betale en ekstra national skat, hvilket betyder, at deres endelige Take-Home-løn kan variere fra land til land.
Desuden har de ret til frynsegoder , herunder en generel godtgørelse for udgifter, gylden faldskærmsudspring, rejseudgifter, dagpenge, et budget for personale, bilservice, en pension og lægeudgifter.
Hvilke opgaver har Europa Parlamentet?
I artikel 14 i Lissabontraktaten fra 2010 beskrives Europa-Parlamentets opgaver:
“Europa-Parlamentet udøver sammen med Rådet lovgivende og budgetmæssige funktioner. Det udøver den politiske kontrol og høring, som er fastlagt i traktaterne. Den udpeger Kommissionens formand. “
Artikel 14. Lissabontraktaten, 2010
LOVGIVNINGSBEFØJELSER: Den almindelige lovgivningsprocedure giver Europa-Parlamentet og Rådet samme vægt på en lang række spørgsmål som økonomisk styring, indvandring, energi, transport, miljø og forbruger Beskyttelse.
De fleste europæiske love vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet i fællesskab.
Parlamentet kan godkende eller forkaste et forslag til retsakt fra Rådet eller foreslå ændringer hertil.
Rådet er ikke retligt forpligtet til at tage hensyn til Parlamentets udtalelse, men i overensstemmelse med Domstolens retspraksis må det ikke træffe afgørelse uden at have modtaget det.
BUDGETBEFØJELSER: Parlamentet og Rådet for den Europæiske Union udgør tilsammen EU’S budgetmyndighed, der hvert år træffer afgørelse om udgifter og indtægter.
Kommissionen udarbejder budgettet og sender det hver april til Ministerrådet og Parlamentet.
Parlamentet drøfter og foreslår om nødvendigt ændringer. Udkastet sendes derefter tilbage til Rådet, som kan foreslå ændringer og sende det tilbage til Parlamentet til andenbehandling. Parlamentet kan så vedtage eller forkaste det.
I forbindelse med “obligatoriske udgifter” i forbindelse med internationale aftaler og landbrug er det Rådet, der har det sidste ord.
I tilfælde af “ikke-obligatoriske udgifter” træffer Parlamentet afgørelse i nært samarbejde med Rådet. Disse omfatter områder som udvikling af landdistrikter, infrastruktur og forskning.
Parlamentet overvåger også, hvordan EU’S udøvende myndighed, Europa-Kommissionen, gennemfører budgettet.
TILSYNSBEFØJELSER: Europa-Parlamentet har store tilsynsbeføjelser over for Europa-Kommissionen og formandskabet for Rådet.
Parlamentet kan afskedige Kommissionen, som skal forelægge regelmæssige rapporter, årlige lovgivningsprogrammer og rapporter om budgettets gennemførelse.
Parlamentet bekræfter de nomineringer, som Rådet har fremlagt for stillingerne som formand for Europa-Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.
Formandskabet for Rådet skal aflægge rapport til Parlamentet om dets prioriteringer og fremskridt.
Parlamentet overvåger også Ministerrådets arbejde.
UDNÆVNELSER: Parlamentet udnævner formanden for Kommissionen, godkender udnævnelsen af Kommissionen og har beføjelse til at afskedige den.
Parlamentet udnævner også formanden og næstformanden for den europæiske Central Bank, som fremlægger sin årsberetning for Parlamentet på et plenarmøde.
Parlamentet udnævner den europæiske ombudsmand, som undersøger klager over fejl og forsømmelser i eu’s institutioner og organer.
Parlamentet hører om udnævnelser til Revisionsretten.
Enhver europæisk borger har ret til at indsende indsigelser til Parlamentet for at finde løsninger på specifikke problemer.
Vi håber dette indlæg gav dig svar på dine spørgsmål om Europa Parlamentet! Skriv endelig en kommentar hvis du har spørgsmål, rettelser eller tilføjelser!
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!