Hvordan fungerer enzymer i fordojelsen?

Hvad er fordojelsesenzymer?

Fordojelsesenzymer er biologiske katalysatorer der fremskynder den kemiske nedbrydning af madmolekylerne i mave-tarm-kanalen. Uden disse enzymer ville fordojelsen være så langsom, at vi ikke ville kunne optage tilstrækkelig næring fra vores mad.

Enzymer er yderst specifikke og virker som molekylære låse og nøgler. Hver type enzym genkender bestemte bindinger i bestemte molekyler og klyver dem. Amylase bryder sukkerkæder, proteaser klyver peptibånd, og lipaser nedbryder fedtstoffer, uden at pavirke hinanden.

Sådan fungerer det

1. Mundhule - amylase: Spyttet indeholder salivåmylase, der begynder at nedbryde stivelse til maltose allerede mens maden tygges. Derfor smager brød sødt når man tygger det længe.
2. Maven - pepsin: Mavesærens lave pH aktiverer pepsinogen til pepsin, der klyver proteiner i maden til kortere peptider. Den sure miljo denaturerer også proteiner og gør dem mere tilgængelige.
3. Tolvfingertarmen - pancreasenzymer: Bugspytkirtlen secernerer amylase, lipase, trypsin og chymotrypsin til tolvfingertarmen, der fortætter nedbrydningen af alle tre makronæringstsoffer.
4. Galdesalte og lipase: Galden fra leveren emulgerer fedtstoffer til små dråber, der giver lipase et langt større overfladeareal at arbejde på, så fedtnedbrydningen foregår effektivt.
5. Tyngtarmens mikrovillier: Borstebrommens enzymer, som laktase, maltase og sucrase, klyver de sidst tilbageværende disaccherider til monosaccharider, der optages direkte i blodbænen.
6. Tyktarmsens mikrobiom: Bakterier i tyktarmen producerer egne enzymer der fermenterer kostfibre og resistent stivelse, som menneskets enzymer ikke kan nedbryde, og danner kortkædet fedtsyrer.

Interessante fakta

• Laktase er enzymet der nedbryder mælkesukker. Laktoseintolerante mangler tilstrækkeligt laktase og får maveproblemer af mælk.
• Ananas indeholder bromelain og papaya indeholder papain, begge er proteaser der kan bruges som mørningsmidler til køde.
• Fordojelsesenzymer er optimeret til at virke ved kropstemperatur og ved specifikke pH-værdier, så de naturligt slår fra når de kommer i forkerte miljøer.
• Alkohol kan hæbbe produktionen af fordojelsesenzymer og over tid skade bugspytkirtlens enzymproducerende celler.
• Visse kogeprocesser deaktiverer antinaæringsstoffer i bønner og kørn, der ellers vilde hæbbe fordojelsesenzymerne.

Ofte stillede spørgsmål

Hjæelper fordojelsesenzymtilskud?

For de fleste raske mennesker er tilskud unnodvendige, da kroppen selv producerer nok. For personer med specifik enzymmangler, som laktoseintolerante eller dem med kronisk pankreatitis, kan tilskud dog være medicinsk indiceret og effektive.

Hvad sker der nær man spiser for hurtigt?

Når man spiser hurtigt, tygges maden ikke ordentlig, og enzymerne i spyttet får ikke tid til at begynde nedbrydningen. Større madstyker nær maven, der skal arbejde hårdere. Dette kan give oppustethed, sure opstod og duarlig næringsoptagelse.