Hvordan fungerer asteroiderne?

Hvad er asteroider?

Asteroider er relativt små, uregelmæssigt formede himmellegemer bestående af sten og metal, der kredser om Solen. De er rester fra solsystemets dannelse for 4,6 milliarder år siden – materiale, der aldrig samlede sig til planeter, primært på grund af Jupiters kraftige tyngdefelt. De fleste asteroider befinder sig i asteroidebæltet, et bredt område mellem Mars og Jupiter, men de forekommer også i andre dele af solsystemet.

Asteroider varierer enormt i størrelse – fra stenstykker på få meter til Ceres, der med en diameter på 940 km er så stor, at den klassificeres som en dværgplanet. Mange asteroider har deres egne måner og roterer om deres egen akse. De er videnskabeligt vigtige, fordi de er urørte reliktier fra solsystemets tidligste periode og giver os et vindue ind i planeternes dannelseshistorie.

Sådan fungerer det

1. Dannelse: Under solsystemets dannelse roterede gas og støv i en skive om den unge Sol. De fleste partikler klumpede sig sammen til planeter via en proces kaldet akkretation. Men i asteroidebæltet forhindrede Jupiters tyngdekraft dette, og materialet forblev som individuelle himmellegemer.
2. Klassifikation efter sammensætning: Asteroider inddeles i tre hovedtyper: C-type (kulstofholdige, mørke og de mest almindelige), S-type (silicatholdige, lysere) og M-type (metalliske, rige på jern og nikkel). Sammensætningen varierer med afstanden til Solen.
3. Baner og resonanser: Asteroider bevæger sig i elliptiske baner om Solen. Jupiters tyngdekraft skaber 'Kirkwood-huller' – regioner i asteroidebæltet, hvor der er meget få asteroider, fordi Jupiters gravitationspåvirkning ustabiliserer baner der.
4. Near-Earth Asteroider (NEA): Nogle asteroider afviger fra asteroidebæltet og bevæger sig ind i de indre dele af solsystemet tæt på Jordens bane. Disse kaldet Near-Earth Asteroider og overvåges intenst, fordi de potentielt kan udgøre en risiko for Jorden.
5. Kollisioner og fragmentering: Asteroider kolliderer jævnligt med hinanden. Sådanne kollisioner kan fragmentere dem til mindre stykker, danne nye asteroider eller sende materiale mod Jordens bane. Meteoritter, der lander på Jordens overflade, er ofte fragmenter af asteroider.
6. Rummissioner til asteroider: Rumsonder har besøgt og endda landet på asteroider. JAXA's Hayabusa2-mission indsamlede prøver fra Ryugu og returnerede dem til Jorden i 2020, mens NASA's DART-mission i 2022 med succes ændrede en asteroides bane ved kollision.

Interessante fakta

• Den asteroide, der ramte Yucatán for 66 millioner år siden og udryddede dinosaurerne, var anslået 10-15 km i diameter.
• Der er kortlagt over 1,1 million asteroider i vores solsystem, og nye opdages løbende.
• Asteroider indeholder enorme mængder mineraler og metaller – asteroidemining er et aktivt forskningsområde med potentielle billioner af dollars i ressourcer.
• Trojanasteroiderne deler Jupiters bane om Solen og befinder sig i stabile gravitationspunkter foran og bag Jupiter.
• Ida, en asteroide besøgt af Galileo-rumsonden i 1993, er den første asteroide, man opdagede har sin egen måne – Dactyl.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på en asteroide og en meteor?

En asteroide er et himmellegeme, der kredser om Solen i rummet. En meteor er det lysfænomen, vi ser på nattehimlen, når et lille stykke sten eller metal – kaldet et meteoroid – brænder op i Jordens atmosfære som en 'stjerneskud'. Hvis det ikke brænder helt op og rammer overfladen, kaldes det en meteorit.

Kan vi afværge en asteroidekollision med Jorden?

Ja, i princippet. NASA's DART-mission beviste i 2022, at det er muligt at ændre en asteroides bane ved at sende en rumsonde i kollisionskurs med den – den såkaldte kinetiske impactor-metode. Jo tidligere en truende asteroide opdages, desto lettere er det at afværge den. Det er derfor, at astronomers overvågningsprogrammer for Near-Earth-asteroider er så vigtige.