Hvordan fungerer nordlyset?

Hvad er nordlyset?

Nordlyset – på latin aurora borealis – er et naturligt lysshow på nattehimlen, der primært ses nær Jordens nordpol. I sydpolen ses det tilsvarende fænomen, som kaldes sydlyset eller aurora australis. Nordlyset optræder som svirrende, skiftende slør af lys i grønne, røde, blå og violette farver og er et af naturens mest betagende skuespil.

Nordlyset opstår, når ladede partikler fra Solen – primært elektroner og protoner – interagerer med Jordens magnetfelt og trænger ind i atmosfæren. Fænomenet er derfor tæt knyttet til solaktiviteten og er stærkest ved magnetiske poler, hvor feltet leder partiklerne ned mod atmosfæren. Nordlyset er ikke blot smukt – det er et synligt bevis på det komplekse samspil mellem Solen og Jorden.

Sådan fungerer det

1. Solvindens udledning: Solen udsender konstant en strøm af ladede partikler kaldet solvinden. Ved solstorme og koronale masseudkastninger sendes endnu større mængder partikler ud i rummet med høj hastighed.
2. Mødet med magnetfeltet: Når solvindens partikler nærmer sig Jorden, møder de Jordens magnetfelt – magnetosfæren. De fleste partikler afbøjes, men nær de magnetiske poler ledes partiklerne ind i atmosfæren langs magnetfeltlinjerne.
3. Kollision med luftmolekyler: De ladede partikler støder ind i luftens molekyler og atomer – primært ilt og kvælstof – i den øvre atmosfære (typisk 100-300 km oppe). Kollisionerne overfører energi til molekylerne og ophidser dem til højere energitilstande.
4. Lysudsendelse: Når de ophidsede molekyler falder tilbage til deres grundtilstand, frigiver de den overskydende energi som lys. Farven på lyset afhænger af, hvilke molekyler der er involveret, og hvilken højde kollisionen finder sted.
5. Farvernes oprindelse: Grønt lys (det mest almindelige) opstår ved ilt på ca. 100 km højde. Rødt lys opstår ved ilt på større højder (over 200 km). Blåt og violet lys stammer fra kvælstof. Farvesammensætningen afhænger af atmosfærens sammensætning og partikelenergierne.
6. Aktivitetscyklus: Nordlyset er stærkest og hyppigst under perioder med høj solaktivitet. Solen følger en 11-årig cyklus, og nær solmaksimum er nordlyset langt hyppigere og kan ses helt ned til mellembredderne.

Interessante fakta

• Nordlyset kan høres som svage pulserende lyde, som videnskabsmænd i 2016 bekræftede opstår ca. 70 meter over jordoverfladen under intense nordlys.
• De bedste steder at se nordlys er Island, Norge, Finland, Alaska og Canada – alle beliggende nær den aurale oval.
• Nordlys er ikke eksklusivt for Jorden; det er observeret på Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun, som alle har magnetfelter.
• Et særligt kraftigt nordlys i 1989, forårsaget af en enorm solstorm, slog strømmen ud for 6 millioner canadiere i Quebec i over ni timer.
• Vikingerne troede, at nordlyset var en bro af lys skabt af guderne – eller lysrefleksioner fra Valkyriernes skjolde.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår og hvor er det bedst at se nordlys?

Nordlys er bedst synligt i den mørke del af året – fra september til marts – på steder nær den magnetiske nordpol. Lande som Norge, Island, Finland og Canada er ideelle destinationer. Man skal søge klart vejr og befinde sig væk fra lysforurening. Tidspunktet på natten betyder også noget – nordlys er oftest mest aktivt nær midnat lokal tid.

Kan man se nordlys i Danmark?

Ja, det er muligt at se nordlys fra Danmark, men det kræver særligt stærk solstormsaktivitet. Det sker typisk et par gange om året under perioder med høj solaktivitet. I Nord- og Midtjylland er chancerne størst, da lysforureningen er mindst der. Selv da er nordlyset typisk lavt på horisonten og ikke så dramatisk som tæt på polarcirklen.